Nu skal Sønderborgs bymidte fremtidssikres

10. juni 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Helt tilbage i 2017 besluttede Byrådet, der skal laves en lokalplan for Sønderborg bymidte – og formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard fortæller, at det bliver en omfattende plan, der rummer mange mindre planer.

Lokalplanen afgrænses omkring bymidtens centrale handelsgader og har til formål at danne rammerne for en mere sammenhængende, tidssvarende og fremtidssikret udvikling af bymidten. Samtidig har lokalplanen til formål at sikre bevaring af bymidtens særlige bygningsmæssige kulturarv, der formidler byens historie og hjælper med at gøre Sønderborg til Danmarks flotteste handelsby.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi skal have inddraget handlen, andre erhverv og nogle, der ved noget om kulturarv. Mange skal høres, fordi der er mange ting, der skal tages hensyn til”, siger Aase Nyegaard. Hun fortæller videre, at Erhvervsservice og Erhvervsudvalget også skal med på råd.

Aase Nyegaard kan ikke sige, hvornår planen ligger klar.

“Det bliver en gang i løbet af 2021. Der er jo mange, der skal ind over og forvaltningen sidder jo også med mange andre udviklingsplaner, som også skal laves”, siger hun efter udvalgsmødet, som blev holdt tirsdag aften..

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådsmedlem Jesper Kock følger arbejdet med lokalplanen fra sidelinien. Han er ikke medlem af Teknik- og Miljøudvalget, men har indtil for nylig haft restaurant, Det Sønderjyske Køkken, i Perlegade.

“Det er vigtigt, der åbnes for, at andre erhverv end detailbutikker kan bo i Perlagade og Jernbanegade. Altså at eksempelvis en revisor kan leje et butikslokale. Og så giver det mening, at bygninger kan laves om til lejligheder. Selvfølgelig ikke i gadeplan, men i etagerne fra 1. sal og op”, siger Jesper Kock til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De mennesker, der kommer til at bo i lejlighederne vil være med til at give liv i gaderne og de vil handle i butikkerne”.

 

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...