Udsigt til endnu en succes med 1864-løbet

14. marts 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Der er stor interesse for at deltage i årets udgave af 1864-løbet, som arrangeres af Vidar Motion i Sønderborg den 25. maj 2014. På nuværende tidspunkt har flere end 1.000 løbere tilmeldt sig. Det er 20 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år.

Motionsløbet 1864-løbet, der kombinerer historien omkring krigen i 1864 med den moderne livsstil i form af et motionsløb, er ved at manifestere sig som et populært tilløbsstykke i Sønderborg. I år er der med 1066 tilmeldte således allerede 20 % flere end på samme tidspunkt sidste år.løb

Artiklen fortsætter under annoncen

Løbsleder Kim Paulsen giver sit bud på, hvad den stigende interesse kan skyldes.

– Jeg håber selvfølgelig på, at det er et udtryk for, at løberne har haft så gode oplevelser de foregående tre år, så de både deltager igen og får deres løbekammerater med. Samtidig har vi arrangører i år satset mere på onlinemarkedsføring af løbet i Tyskland, så det kan også slå igennem på antallet af tilmeldte. Og så kan det selvfølgelig handle om, at der generelt er meget fokus på 1864 her i jubilæumsåret, og at denne interesse giver flere folk lyst til at opleve historien på en utraditionel måde, siger Kim Paulsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han tilføjer:

– Vi kan i øvrigt se, at løbet har fået godt fat i bredden af løbere, for det er især ruterne 6 og 10 km, der er stor interesse for.

Kim Paulsen fortæller, at det i år er målet at få mindst 1.864+150 = 2.014 børn og voksne med ud at løbe søndag den 25. maj. Der er dog et loft over antallet af løbere på max 2.200. Når loftet er nået, bliver ruterne lukket for flere tilmeldte, også selvom det måtte ske før den officielle sidste tilmeldingsfrist 12. maj. Formålet er nemlig, at alle løbere skal have en god oplevelse på ruten, så arrangørerne i Vidar Motion lægger vægt på, at deltagerne ikke bliver presset i for store grupper undervejs.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

11 kommuner melder tolke-virksomhed til politiet

29. april 2024 Samfund

11 kommuner ophæver en fælles aftale om levering af tolkeydelser og de anmelder Mayas Tolkeservice ApS til politiet.  Indtil kommunerne får en ny rammeaftale om tolkning, skal de enkelte kommuner selv købe tolkeydelser Udbudsfællesskabet KomUdbud, der består af 11 kommuner, er blevet bekendt med, at Mayas Tolkeservice ApS på tidspunktet for tildelingen for Fremmedsprogstolkning var […]

Læs mere...