19-årig mand sigtet for at køre hasarderet

1. februar 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag morgen klokken 07:10 ringede en ældre mand til politiet, fordi han var tæt på at blive kørt ned af en bilist, som kørte hasarderet.

“I krydset ved Borgmester Andersens Vej og Sønder Landevej kørte bilisten så stærkt, at bilen skred ud, da han drejede til venstre. Han lavede en U-vending, hvor bilens bagende kom op på cykelstien og var tæt på at ramme den ældre herre, der var på cykel. Bilisten forsvandt fra stedet i høj fart”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anmelderen havde noteret bilens indregistreringsnummer og derfor kunne politiet køre hjem til bilisten, som blev sigtet efter straffelovens § 252, hvor der står: ‘Med fængsel indtil otte år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed’.

“Den sigtede – en 19-årig mand fra Sydals – nægtede sig skyldig”.

10. maj 2024 112, Sønderborg

Medgerningsmand i bedragerisag er stadig på fri fod

10. maj 2024 112

En 30-årig kvinde fra Kolding er nu sigtet i fem bedragerisager. Det var et tip fra en opmærksom lokal borger, som gjorde, at politiet kunne identificere kvinden og senere anholde hende. Bedragerierne, som kvinden er sigtet for, foregik torsdag den 2. maj. Der kom fem anmeldelser om bedrageri begået i henholdsvis Nordborg, Guderup, Sønderborg og […]

Læs mere...