Der skal laves en lokalplan for 100 nye boliger

Vollerup. Foto: Sønderborg Kommune
Vollerup. Foto: Sønderborg Kommune
6. marts 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har fået en ansøgning om en ny lokalplan for et boligområde ved Klinting i Vollerup, hvor ejeren ønsker at bygge omkring 100 boligenheder på henholdsvis 82 og 95 kvadratmeter samt lave et anlæg til regnvandshåndtering.

Tirsdag gav Teknik, By og Boligudvalget deres ja til, at forvaltningen kan gå i gang med lokalplanen.

”Byggegrundene i Vollerup bliver hurtigt solgt, og vi synes det er fint at privat aktør nu ønsker at udstykke et areal til 100 boligenheder i form af rækkehuse og dobbelthuse, som er efterspurgt af mange”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen fra Venstre.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er efterhånden planlagt så mange nye boliger i området, at vi skal have mere fokus på de trafikale forhold, og vi skal nok have planerne om en trafikanalyse op af skuffen igen, og på længere sigt kan det måske også blive aktuelt med en daginstitution og en dagligvarebutik, hvis udviklingen fortsætter”, siger han til SønderborgNYT.

13. maj 2024 Sport, Sønderborg

Hold fra Sønderborg Bowlingklub spillede sig i 1. division

13. maj 2024 Sport

Sønderborg Bowlingklub har spillet oprykningsspil i Herning i går, søndag, og der deltog fire klubber fra Frederikshavn, Odense, Horsens og Sønderborg. De hold, der blev nummer et og to ville sikre sig en plads i 1. division næste sæson, skriver den lokale bowlingklub. Første kamp mellem Frederikshavn og Sønderborg endte 20-4 til Sønderborg. Bedste spiller […]

Læs mere...