Regionen vil have frivillige

29. oktober 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Region Syddanmark har på regionsrådsmødet mandag godkendt et oplæg til en strategi, der skal gøre det nemmere for sygehuse og sociale centre at inddrage frivillige.

Et lyttende øre, en støttende hånd eller selskab ved aftensmaden. Det er nogle gange ikke så meget, der skal til for at løfte hverdagen for patienterne på sygehusene eller hos borgerne på de sociale tilbud i Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regionsrådet tager tilløb til at "hyre" frivillige.

Regionsrådet tager tilløb til at “hyre” frivillige.

Meget ofte kan den lille ekstra omsorg, som frivillige kan tilbyde, betyde en masse. Regionen vil nu gøre det nemmere for sygehuse og de sociale centre at benytte sig af frivillige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor har regionsrådet i Region Syddanmark vedtaget en strategi, der skal skabe enkle og ubureaukratiske værktøjer, som kan hjælpe frivillig-ordninger i gang.

“Der er en masse potentiale i frivillighed, som vi gerne vil hjælpe med at forløse. Frivillige kan ofte bidrage med noget ekstra. Det er måske en lille ting, men det kan betyde meget for det enkelte menneske”, fortæller regionsrådsformand Carl Holst.

Læs mere: Udkast til frivillighedsstrategi for Region Syddanmark

Artiklen fortsætter under annoncen

Regionsrådsformanden understreger dog, at det naturligvis ikke skal være en erstatning for den professionelle pleje, behandling og rehabilitering, som patienterne eller borgerne modtager.

Frivillighed skal udbredes

Region Syddanmark har allerede gode erfaringer med frivillige inden for de områder, hvor man behandler fysiske sygdomme.

På Odense Universitetshospital spiser de frivillige blandt andet aftensmad med kræftpatienter, flere steder i regionen fungerer frivillige som akuthjælpere, og på Fyn hjælper de frivillige uhelbredeligt syge patienter med eksempelvis at gå ture, ordne praktiske ting eller bare lytte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det sociale og det psykiatriske område har endnu ikke gjort sig de store erfaringer med inddragelsen af frivillige, men udvalgsformand for Psykiatri- og socialudvalget Thies Mathiasen ser frem til, at områderne nu får en strategi at arbejde ud fra.

“Vi har nogle uopdyrkede områder, som vi skal forsøge at hjælpe i gang, og selvom vi eksempelvis arbejder med frivillighed i vores PsykInfo-tilbud på det psykiatriske område, så skal vi blive bedre til at favne frivilligheden og se potentialet i psykiatrien og på socialområdet”, siger Thies Mathiasen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Strategien udpeger eksempler som besøgsvenner og juridisk eller økonomisk rådgivning, som mulige bud på frivillige tiltag, der kunne indføres på de to områder.

En balancegang

Udbredelsen af frivilligheden er dog ikke uproblematisk, og det er man opmærksom på i regionens sundhedsudvalg, der har behandlet frivillighedsstrategien.

“Det er naturligvis en balancegang, når vi gerne vil åbne dørene for frivillige, da de vil komme i kontakt med mennesker, som står i nogle meget svære situationer. Derfor vil alle aftaler med udgangspunkt i strategien skulle tilpasses virkeligheden på de enkelte sygehuse eller sociale centre i samarbejde med medarbejderne, inden de indføres”, siger Poul-Erik Svendsen, der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Strategien bliver nu sendt i høring indtil den 12. december hos blandt andre interesseorganisationer, kommuner og fagforeninger.

Regionsrådet forventer at godkende den endelige strategi i starten af 2015.

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...