Allerede i skoletiden skrev Pernille Juhl romaner, men der var ikke rigtigt nogle forlag, der ville tage dem.
Pernille Juhl nåede også at læse lidt fra en af sine romaner.
Det fortalte Pernille Juhl, som søndag besøgte Brecklings Bogcafé i Sønderborghus. Forfatteren vekslede mellem at fortælle om sine bøger og det at være forfatter.
“Jeg er født i Sønderborg, men voksede op på Fyn, hvor jeg – blandt andre – havde en skolekammerat, der hedder Hugo Hein. En gang gav jeg hans far et manuskript og bad ham læse det”, siger Pernille Juhl.
“Hugos far hedder Piet Hein og han sagde, at jeg havde et skelet og ikke meget andet”, siger Pernille Juhl, der blev kemiingeniør og glemte alt om en forfatterkarriere.
En jul ændrede alt
“En jul kom lynet. Jeg skulle skrive en bog om min farfar og 1. Verdenskrig. Der var masser af materiale i familien. Dagbøger og sådan”, siger forfatteren til de godt 40 café-gæster, der trods efterårsferie kunne finde tid til at bruge en eftermiddag i Sønderborghus.
Det er populært, at Pernille Juhl sætter sin autograf i cafegæsternes bøger.
Hun gravede sig ned i alt materialet og satte sig også grundigt ind i, hvordan det var i Sønderjylland i tiden op til Den Store Krig.
“Der skete en fortyskning, hvor der skulle tales tysk. Det danske flag og vores sprog var forbudt i skolerne”, siger Pernille Juhl. I datidens historiebøger står der om Danmark, at det er et lille land mod nord, hvor hovedstaden hedder København – og ikke mere.
“Og da 1. Verdenskrig var i gang, viste de tyske lærere på kort i skolerne, hvor den tyske hær sejrede”, siger hun.
Pernille Juhl blev grebet af ideen og fik også fortalt om sit kommende forfatterskab til mennesker i omgangskredsen.
“De kunne ikke rigtigt forholde sig til, at jeg var i gang med en bog om 1. Verdenskrig. De sagde bare, at det da lød spændende og skiftede emne”, siger hun.
Bliver helt væk i opgaven
I sit hjem i Roskilde har Pernille Juhl sit eget rum, hvor hun kan sidde i fred og skrive. Og når hun først er i gang ved tasterne, så kan hun sagtens glemme alt andet.
Linda Lassen, som udkommer med ny bog i maj, blev inviteret med i Bogcafé af Allan Breckling.
“Jeg husker en gang, vi skulle have gæster. Min mand skulle lave forret og hovedret og jeg stod for desserten. Men da vi havde spist de første to retter, kom jeg i tanke om, jeg slet ikke havde lavet dessert”, siger Pernille Juhl. Med den historie fortæller hun, at det kræver en tålmodighed fra familien, når man prøver at leve sin forfatterdrøm ud.
Ved siden af skriverierne, så har Pernille Juhl et job at passe.
“Selvfølgelig ville det være skønt, hvis jeg kunne leve af at skrive romaner. Jeg holder virkeligt af at skrive, men der er altså lang vej, hvis målet er at kunne leve af det”, siger hun og løfter sløret for, at hun allerede er i gang med tilløbet til endnu en bog.
Pernille Juhl har udgivet de historiske romaner: Vent på mig Marie, Når solen står højest og Efter mørke – og de spænder fra 1. Verdenskrig frem til 1953.
Netop en periode, der også har optaget Gråsten-forfatter Linda Lassen, der var inviteret med som gæst i sæsonens første udgave af Brecklings Bogcafé. Hun har blandt andet skrevet Men sko må jeg ha’ – og den handler om almindelige menneskers stille protest mod fortyskningen af Sønderjylland i årene efter 1864.
Glimrende sæsonstart
Allan Breckling byder velkommen til godt 40 Pernille Juhl-læsere.
Lidt flere end 40 gæster er et pænt antal cafégæster, mener Allan Breckling.
“Jeg havde slet ikke tænkt på, det er efterårsferie og mange mennesker derfor er taget på ferie”, siger han.
“Men heldigvis kommer Ole Sønnichsen næste gang, hvor han vil fortælle og de titusinder af Sønderjyder, der rejste til Amerika efter 1864”, siger bogcafé-bestyreren.
