Ankestyrelsen: Nul klager over Sønderborgs folkeskoler

2. marts 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Når borgere er utilfredse med den behandling, som de får i kommunen eller uenige i dens afgørelser, så kan der klages til Ankestyrelsen, der går tingene igennem og beslutter, om borgeren har ret eller ikke ret.skole

Når det handler om klager over folkeskolerne, så er antallet af klager, som landede i Ankestyrelsen i 2015 nul.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er ikke et mål i sig selv at undgå klager, men når man tænker på, vi for få år siden havde langt over fyrre klager på et år og nu står med nul, så er det bare dejligt”, siger chefen for Børn og Familie, Marianne Helms, til SønderborgNyt.

Marianne Helms er ikke i tvivl om, hvad der ligger bag Sønderborgs tal.

“Vi har mange møder med forældre og skoler. Der bruges rigtigt meget tid på at finde den rigtige løsning til det enkelte barn, som måske har nogle særlige behov, der skal tages højde for”, siger Marianne Helms. Tallet viser også, at skolerne har styr på inklusionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er de medarbejdere, som har siddet med sagerne, der har gjort et flot stykke arbejde i samspil med både skoler og forældre”, siger Marianne Helms.

Gennem dialog når man frem til den rigtige løsning for hvert enkelt barn.

“Løsningen kommer, når der bruges god tid på at finde den. Og det har vi ikke altid. Det sker, at en friskole pludselig opgiver en elev, der har særlige behov og så står vi med et akut problem. Det ville hjælpe barnet betydeligt, hvis friskolerne varslede og gav os den nødvendige tid til at sætte det rigtige tilbud sammen”, siger Marianne Helms.

Artiklen fortsætter under annoncen

Snak om tingene

“Når der tidligere var mange klager på skoleområdet, så tror jeg, det skyldtes, der blev taget nogle beslutninger om,

Erik Lorenzen er sikker på, at forbedringerne på skoleområdet skyldes dialog mellem forvaltning, skoler og forældre.

Erik Lorenzen er sikker på, at forbedringerne på skoleområdet skyldes dialog mellem forvaltning, skoler og forældre.

Artiklen fortsætter under annoncen

hvad der skulle tilbydes af f. eks. specialundervisning til et barn. Og så var det sådan – uanset hvad forældrene mente”, siger Erik Lorenzen, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, til SønderborgNYT.

Sådan er det ikke længere, fordi det nu er sagsbehandlerne i forvaltningen, der behandler de sager, som de får lagt på bordet.

“De skal ikke bare føre nogle beslutninger fra ledelsen ud i livet, men finde den bedste løsning til hvert enkelt barn. Og det skal de gøre i dialog med forældrene. Det er nemlig vigtigt forældre forstår, hvorfor der sættes det og det i gang – og så er det godt for sagsbehandlerne, når forældrene fortæller, hvad der skal tages højde for i det enkeltes barns hverdag”, siger Erik Lorenzen fra Fælleslisten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kilde: Ankestyrelsens opgørelse.

 

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...