Danmarks største brugsforening har hjemme i Sønderborg-området

23. august 2018 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Når du handler i Super Brugsen, Dagli’ Brugsen, Fakta, Kvickly eller tanker brændstof eller får vasket bil på en OK-tank i Sønderborg-området, så handler du hos Danmarks absolut største selvstændige brugsforening – Brugsforeningen for Als og Sundeved – med næsten 18.000 medlemmer, 13 butikker, 13 tankanlæg, fem vaskehaller og foreningen beskæftiger dagligt næsten 500 medarbejdere.

”Vi har et godt og bæredygtigt udgangspunkt, hvor vi prioriterer lokale, friske fødevarer og løbende optimerer og indretter vores butikker, så vi belaster miljøet og klimaet mindst muligt og så har vi konstant fokus på kundernes forventninger og behov”, fortæller direktøren for den lokale brugsforening Lars G Andersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammen om bedre mad til gavn for kunden og miljøet

Brugsforeningen for Als og Sundeved har lavet en 2020-strategi, der skal være med til fastholde og udbygge markedspositionen i Sønderborg-området, hvor afsættet er kultur, værdier og bæredygtige vækst:

Direktør Lars G. Andersen, Brugsforeningen for Als og Sundeved

Artiklen fortsætter under annoncen

”Strategien er vores guide for, hvordan vi arbejder med hinanden og med kunderne, så alle har en god oplevelse, når de enten handler eller er på arbejde i en af vores butikker. Skal strategien virke, kræver det naturligvis både konkret handling og opbakning fra alle medarbejdere og jeg er overbevist om, at vi med strategien kan være med til at opfylde visionen om at være ’sammen om bedre mad til gavn for kunden og miljøet’ for såvel kunderne som vores medarbejdere”, fortæller Lars G. Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Strategien tager afsæt i de fire spor service, virksomhedens sociale ansvar, personale-ressourcer og innovation. De fire spor skaber tilsammen visionen ’Sammen om bedre mad til gavn for kunden og miljøet’ og direktørens kongstanke er, at de fire spor skal være fundamentet i dagligdagen og fast forankret i alle hjørne af den lokale brugsforening.

Fokus på lokale varer

Brugsforeningen for Als og Sundeved har valgt at satse på at tilbyde kunderne et bredt og varieret udvalg af lokale varer:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ønsker et endnu stærkere fokus på de lokale fødevareproducenter og dermed at sikre bedre mad til gavn for miljøet og samtidig tilbyde en unik oplevelse til vores kunder og medlemmer, når de handler i vores butikker – og så er det med til at skille os ud os fra konkurrenterne i Als og Sundeved-området”, fortæller Lars G. Andersen, der også påpeger, at der er miljømæssige gevinster ved at købe lokale varer.

Miljøet er en mærkesag

Netop miljøet er et andet fokuspunkt for Brugsforeningen for Als og Sundeved, der gennem mange år har bakket op om ProjectZero-visionen om, at Sønderborg-området skal være Co2-neutral i 2029:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har stort fokus på miljøet og arbejder målrettet på at gøre vores butikker så miljøvenlige som overhovedet muligt. Vi har blandt andet foretaget en større investering på belysningsområdet, hvor vi har optimeret LED-belysningen i alle vores 13 butikker. Derudover har vi energimålere på alle vores køle- og frostanlæg, belysning samt klimaanlæg”, fortæller Lars G. Andersen.

Brugsforeningen for Als og Sundeved har lavet en aftale med EnergiData om, at de følger brugsforeningens energiforbrug tæt med øje for konstant forbedring.

”Det nyeste tiltag vi har introduceret sammen med EnergiData, det er montering af CTS-styringssystem, hvor EnergiData kan fjernstyre belysningerne med mere og på den måde holde energiforbruget nede – et tiltag, vi ser meget frem til bliver rullet ud”.

I 10 af brugsforeningens 13 butikker genanvendes al den varme, der produceres og flere af butikkerne har ligefremt tjent penge på varmen – og planen er, at de tre resterende butikker kobles på i nær fremtid.

Miljørigtig bilvask

Lige nu er der 13 OK-tankstationer og fem vaskehaller tilknyttet foreningens butikker og alle vaskehaller er Svanemærkede, hvilket betyder, at bilvasken kun bruger ca. 30 liter vand, mens en almindelig bilvask kan bruge op til 150 liter vand pr. vask. Samtidig fungerer vaskehallerne som biologiske rensningsanlæg, der renser og genbruger vandet.

”Og så anvender vi kun særligt miljøvenlige vaskemidler under vasken og det spildevand, der bliver tilovers, er derfor langt renere end spildevandet fra traditionelle vaskehaller”, siger direktøren for Brugsforeningen for Als og Sundeved Lars G. Andersen.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...