Egen UI: Flotte debutindsatser i kampen mod Give

13. august 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Det varslede store regnvejr lørdag eftermiddag ventede heldigvis med at komme til efter fodboldkampen. Så de 152 tilskuere kunne i tørvejr og dejlig varme opleve sæsonens første kamp på Linak Arena i Guderup.

De blå-sort klædte gæster fra Give var uden sidste sæsons topscorer, der på grund af en skade ikke kunne spille. Ligeledes fik hjemmeholdets farlige angriber Oscar Erichs kun få minutter på banen. Der var sygdom i kroppen, skriver Egen UI.

Der var debut til fire nye spillere i den grønne Egen-dragt. På venstre-kanten løb og kæmpede den hjemvendte Christian Krath flot og næsten utrættelig. I midterforsvaret så vi en bundsolid indsats fra Marco Hansen, der konstant fik brudt Gives forsøg på angreb. Lille Simon Søndergaard imponerede på midtbanen med en flot boldomgang og præcise afleveringer til hans medspillere. Endelig fik Danny Hansen den debut enhver angriber drømmer om, nemlig en scoring. Hans evne til at bruge fysikken, holde på bolden og være farlig viste han flere eksempler på gennem kampen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så det var fire flotte debut-indsatser, der lover godt for holdet i de kommende kampe. Ingen tvivl om, at de har sikret Egen en stærkere og bredere trup.

Det var en jævnbyrdig kamp, hvor Egen havde bolden og spillet mest. Omvendt var Give farlige hver gang de nærmede sig Egen-målet. Og Give kom også foran efter 33 minutters spil på et flot kontramål, og de var tæt på at bringe sig foran 2-0 efter 41 minutters spil; men flot forsvarsspil af Andy pressede Give-angriberen til at skyde over mål. Efter 44 minutters spil fik Give en 10-minutters udvisning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Egen fik endnu mere spil i 2. halvleg og efter 52 minutters spil havde Egen 2 meget nærgående forsøg, dog uden scoring. Efter 72 minutters spil reddede stolpen Egen fra at komme bagud med 2 mål; men i de 82. minut øgede Give føringen til 2-0 på et ’frækt’ mål indenom forsvar og målmand.

Puha – nu så det svært ud. Egen havde gennem hele kampen mest spil; men de mange farlige chancer blev det ikke til, og derfor var der ikke meget der nu tydede på point til Egen med kun otte minutter tilbage af kampen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kasper Jørgensen ville det dog anderledes!

Efter 88 minutters spil tog han tilløb til et frispark dømt lige uden for Give´s straffesparksfelt, og da bolden snittede en Give-forsvarsspiller i muren og ændrede retning var Give´s målmand chanceløs, og Egen havde med to minutter tilbage af kampen reduceret til 1-2.

Det udløste et sandt stormløb mod Give-målet, og et par minutter inde i overtiden headede Marco bolden ind i feltet, hvor Danny dukkede op som trold af en æske og headede bolden i mål med stor kraft – den scoring udløste stor jubel hos de grønne og de 152 tilskuere. Scoringen og udligningen til 2-2 blev også slutresultatet og begge hold kunne notere et vigtigt point.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pokalkamp på tirsdag

Kom i god tid på tirsdag, både af hensyn til at få en god plads og af hensyn til parkering.

Allerede kl. 16 er der underholdning ved Pipes and Drums, mulighed for spisning og uddeling af bolde til de 25 første børn, der ankommer til stadion.

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...