Filmanmeldelse: Living – fra en tid før vi blev smartphone-smarte

Pressefoto
Pressefoto
7. maj 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Allan Breckling fra Brecklings Bogcafé anmelder filmen LIVING:

Vi befinder os i London i 1950erne – hvor denne pragtfulde film tager sin begyndelse. Vi møder en kontormand – et flittig og pligtopfyldende menneske – et menneske, der altid har passet sit arbejde, en af de typer Herman Bang skrev om, en af de stille eksistenser.

Og pludselig opdager han at han aldrig ’har levet. Det sker i forbindelse at han får at vide at han har kræft!

Skuespilleren Ulf Pilgaard har ofte undret sig over, at der ikke laves vedkommende film med og om generationen 60 plus. Der er noget om det.  Og det gøres der bod for nu med denne stærke sårbare og i virkeligheden livsbekræftende film, LIVING.

Artiklen fortsætter under annoncen

Oprindeligt en japansk film skrevet og instrueret af den store Kurosawa og nu på engelsk med den blændende 73-årige skuespiller Bill Nighy – der ellers er lidt af en ekspert til at spille sure, gamle, gnavne og bitre mænd – med sin suveræne underspillede facon.

I Living brillierer Bil Nighy igen med sin lavmælte og indtrængende stille spil… eller spiller han egentligt?  Han ER sin hovedperson.

Det handler om ensomhed, sorg – og om at have mistet det væsentlige her i livet – nærvær og kærlighed. Og jeg tænker på nutiden i denne smarte – meget ’smartphone-smarte’ – tilværelse, hvor livet bliver digitalt og helt væk fra det menneskelige samvær.

Artiklen fortsætter under annoncen

Enkelte skribenter har nævnt, at det nogle gange bliver for sentimentalt her i filmen – og hvad så?

Hellere sentimentalt end digitalt her i livet,  må jeg sige.

Det her en dejlig film for 50 plus og plus, men sandelig også for yngre generationer, der får en tone af, hvordan det var dengang, det var før, nøjsomt – og også åndeligt fattigt- når det kun er ens arbejde, der er styrende!

Og hvis ikke andet så se filmen på grund af Bill Nighy – han er blændende!

Filmen går alle dage i Kinorama i Borgen klokken 17.30.

3. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Kunderne er velkomne til SONFORs generalforsamling

3. maj 2024 Erhverv

Mandag den 27. maj holder SONFOR ordinær generalforsamling og som noget nyt kan kunderne være med. ”Vi vil gerne invitere kunderne indenfor, så de kan møde bestyrelsen og opleve, hvordan arbejdet med at lede et forsyningsselskab frem mod en grønnere hverdag. Bedre spildevandshåndtering, affaldssortering og rent drikkevand er jo noget, der bør optage os alle, […]

Læs mere...