Husk af tjekke brandfare.dk inden du tænder grill, bål eller ukrudtsbrænderen

14. juni 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

De første forbud mod afbrænding er kommet i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner, men indtil videre er der ikke forbud mod bål eller havegrill i Sønderborg Kommune, hvor indekset på Brandfare.dk viser onsdag middag, at brandfaren er ‘høj’ og det betyder, at ‘antændelse ved glød eller mindre flamme vil kunne forekomme’.

Som vejret arter sig netop nu, med mere varme og tørke, og varsler om at det tørre vejr fortsætter så langt meteorologernes øjne rækker, så bliver risikoen for reguleringer af folks brug af åben ild – et afbrændingsforbud – ikke mindre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi følger nøje med i situationen og der tages bestik af forholdene dag for dag, time for time. Om der kommer et forbud, så der ikke kan tændes kul-havegrill eller Skt.Hans-bål, kan vi af gode grunde ikke sige noget om nu”, siger operativ leder i Beredskab Sønderborg, Jan Erik Rasmussen, til SønderborgNYT.

Det er meget tørt i haver og naturen og uanset om det er grillkullene, ukrudtet eller marken, du gerne vil brænde af, så opfordrer beredskabet til, at der tænkes på brandfaren.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil meget gerne undgå brande og de konsekvenser ilden kan få for både naturen, dyr og mennesker”, siger Jan-Erik Rasmussen og opfordrer til, at man også tjekker tørkeindekset, inden man skal grille eller svitse ukrudt.

På hjemmesiden med brandfare.dk og på DMI.dk/torkeindeks er der nyttige informationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gode råd fra Brandfare.dk

Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild. Sådanne forbud fremgår ikke af denne hjemmeside

Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen

Hold altid afstand til bevoksning

Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt

Brug kun åben ild i stille vejr

Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild

Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – få gnister kan starte en brand

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation

Parker aldrig din bil i høj, tør vegetation

Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...