Kommuneplanen er klar til godkendelse i Byrådet

13. december 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På mødet i Økonomiudvalget i dag, onsdag, skulle politikerne godkende Kommuneplanen, der blandt andet indeholder kommende byggegrunde og arealer til vedvarende energianlæg. Og den blev godkendt af alle med undtagelse af Nye Borgerlige.

“Inden vi tog hul på behandlingen af punktet med Kommuneplanen, havde vi en snak om de betingelser, vi vil stille, inden der gives tilladelse til at opføre et energianlæg. betingelserne kan være hensyn til biodiversitet og en økonomisk gevinst til lokalområdet. Vi var ikke uenige, men der er nogle ting, vi skal have uddybet”, siger borgmester Erik Lauritzen efter udvalgsmødet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg mener, det er vigtigt, vi kan fortælle borgere og energiproducenter, hvad det er, de kan forvente – og så skal vi være enige om, hvad lokal opbakning til et solcelleranlæg eller vindmøller er”.

Venstre prøvede at få Avnbøløsten ud 

“På Økonomiudvalgsmødet prøvede Venstre at få slettet Avnbøløsten på listen over de 14 perspektivområder til vindmøller eller solceller – og på et areal på vejen ud mod lufthavnen ville Venstre have opført boliger”, siger borgmesteren. De øvrige politikere mente, at området er mere egnet til erhverv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men der var ikke opbakning til at lave ændringer og Venstre stemte i sidste ende for den samlede Kommuneplan.

“Nye Borgerlige fik skrevet i en mindretalsudtalelse, at det alene er punktet med energianlæg, som de er imod. Resten kan de bakke op om”, siger Erik Lauritzen og tilføjer, at han håber, at Kommuneplanen kommer lige så let gennem Byrådet, som den gjorde i Økonomiudvalget.

SønderborgNYT TV havde besøg af byrådsmedlem og medlem af Økonomiudvalget Preben Storm, til en snak om december måneds møde i økonomiudvalget og du kan se hele tv-interviewet her på SønderborgNYT TV.

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...