Lænken er klar til at hjælpe mennesker som har problemer med alkohol

30. april 2021 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften blev der hygget med varme hveder i Lænken, som er en forening for mennesker, der har eller har haft problemer med alkohol samt for deres pårørende.

“Det har været svært, mens vi var lukket på grund af restriktioner, så lige nu er vi lettede”, siger formand Rikke Møller Pedersen til SønderborgNYT. Hun fortæller videre, at på landsplan er der rigtigt mange alkoholikere, som har drukket i nedlukningstiden, hvor de ikke havde deres netværk omkring sig.

“Her i Sønderborg er der ganske få, som har haft det, som vi kalder tilbagefald og for nogle af dem handler det, at ensomheden blev for svær at håndtere – og det er jo ikke nyt, at alkoholikere løser problemer ved at drikke”, siger formanden. Hun kan også fortælle, at foreningen ikke har tabt medlemmer gennem lukkeperioden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi mødtes på kryds og tværs i det omfang, der var muligt – og havde et af vores medlemmer det svært, så kom vi på besøg”, siger hun.

“Enhver, der har problemer med alkohol er velkommen til at ringe til mig på 2078 7868 og også velkommen til at komme med i Lænken, som er på Bjerggade i Sønderborg”, siger Rikke Møller Pedersen.

“Det gælder mennesker, som drikker eller har drukket – og det gælder deres pårørende og andre, som er tæt på”.

Lænken har åbent mandage og torsdag mellem klokken 18 og 20.

3. maj 2024 112, Sønderborg

Seks mand slog og sparkede 15-årig dreng

3. maj 2024 112

Torsdag aften klokken 20 blev en 15-årig dreng smidt til jorden af seks personer, som derefter sparkede ham i hovedet og i maven. “Episoden fandt sted tæt på EUC Syds parkeringsplads på Ørstedsgade i Sønderborg”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi. “Ifølge offeret, så skyldes episoden, at de seks, der sparkede, mente, at […]

Læs mere...