Nordborg Golfklub var søndag vært for en af seks semifinaler i det uofficielle DM i Seniorgolf 2015.
Hovedsponsor for turneringen er Færgen og alle seks semifinaler afvikles på øer med færgerute, nemlig Als, Fanø, Samsø, Langeland, Lolland og Bornholm, skriver Nordborg Golfklub i en pressemeddelelse.
I alt 72 spillere – 36 par – havde tilmeldt sig semifinalen i Nordborg, hvor der skulle duelleres om syv pladser til finalen som spilles den 5. september på Bornholm.
Nordborg Golfklub havde gjort en stor indsats for at rammerne var i orden. Banen var sat i perfekt stand af greenkeeperne, så de mange golfspillende gæster var sikret en god golfoplevelse. Desuden var vejret perfekt til golf. Solskin fra morgenstunden og kun lidt vind.
Der var store præmier på spil. Det par som vinder finalen på Bornholm vinder en uges ophold på Karen Blixen Camp i Kenya sponsoreret af AFRICA TOURS til en samlet værdi af 45.000 kr.
2. præmie er en uges ophold i Tunesien med all inclusive, og green fee sponsoreret af Yasmine Valley.
Her er resultaterne. Der blev spillet fourball stableford med 7/8 handicap.
De 7 par som går videre til finalen på Bornholm:
1 Gert Madsen / Erik Fåborg Holdsted Golfklub 46 p.
2 Carsten Nielsen / Børge Hyldevang Korsør Golfklub 44p.
3 Poul Tannebæk / Ole Jensen Trehøje Golfklub 44p
4 Tove Ravn / Peter Bruntse Hansen Royal Oak Golf Club 43p
5 Alan Nielsen / Anne- Grethe Nielsen Birkemose Golfklub 43p
6 Kim Hansen Krogh / Finn Møller Nordborg Golfklub 43p
7 Gunnar Nielsen / Christian H. Nissen Vejen Golfklub 42p
Der var meget fine præmier til vinderne fra turneringens mange sponsorer.
Nordborg Golfklub havde desuden lavet tættest på hul konkurrence på de fire par 3 huller.
Hul 4. Hanne Christensen Nordborg Golfklub 1,30 m
Hul 7. Ole Petersen Golfklubben Lillebælt 4,47m
Hul 11. Käte Visby Olesen Silkeborg-Ry Golfklub 2,40m
Hul 15 Gert Madsen Holsted Golfklub 4,47m
Nordborg Golfklub er glad for at få lov til at afvikle en så stor en turnering. Det er med til at tiltrække golfspillere til vores område. Mange spillere afsætter ofte flere dage for at kunne opleve vores dejlige ø.
Gode oplevelser kan betyde at de kommer igen en anden gang og måske tager venner og familie med til Als.