OK Syd er klar til at gi’ en intro til orienteringsløb

Orienteringsløb. Foto: OK Syd
Orienteringsløb. Foto: OK Syd
8. maj 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Orienteringsklubben OK Syd har en god medlemsfremgang, men for orienteringsidrætten i Danmark som helhed, står det faktisk skidt til.

Et opslag på Facebook tilbage i marts formulerede det sådan her:

”Av, den sved! På en dag, hvor medlemstal på tværs af idrætsgrene sætter ny rekord, oplever o-løb den største tilbagegang i 20 år. Hele 18 klubber har tocifret tilbagegang. Kun tre klubber har tocifret fremgang”. Èn af de tre klubber er OK Syd.

Men klubbens medlemmer vil gerne være endnu flere, og den deltager derfor i Dansk Orienterings-Forbunds landsdækkende rekrutteringskampagne  – Findvej – her i begyndelsen af maj måned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor inviterer klubben alle interesserede til at deltage i den årlige Grænsedyst torsdag den 18. maj kl. 10-12. Alle er velkomne –  familier, motionsløbere og naturelskere som gerne vil have en spændende gåtur i skoven, skriver OK Syd.

Det foregår i Frøslev plantage. Man parkerer på P-pladsen på Ryttergabsvej, nord for Frøslevlejren. Følg skiltene mod stævnepladsen.

OK Syd skriver i indbydelsen blandt andet

”Kom og prøv sjov motion i det fri! Skal familien lidt mere ud sammen? Nu har I chancen, når Orienteringsklubben OK Syd slår dørene op for nysgerrige, natur- og motionsglade børn og voksne, som er klar til at prøve kræfter med en ny udfordring. Frisk luft, bevægelse, naturoplevelser og en udfordring til hovedet er ingredienserne i orienteringsløb. Når I skal finde vej gennem Frøslev plantage gælder det om undervejs at finde de rigtige poster i den rigtige rækkefølge. Det er nærmest som en skattejagt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I OK Syd står vi klar til at tage imod jer torsdag den 18. maj kl. 10 – 12. Kom og mærk stemningen når vi samtidig holder årets Grænsedyst. Vi giver en introduktion til, hvordan I læser kortet. Om I løber eller går, er ikke afgørende. Men I skal være klædt i praktisk tøj og fodtøj”.

6. maj 2024 Samfund, Sønderborg

610 skoleelever klar til alkoholfri sidste skoledag

6. maj 2024 Samfund

Flere end 600 elever er tilmeldt det alkoholfrie sidste skoledags-event for alle afgangselever i folke-, privat- og friskoler i Sønderborg Kommune. Arrangementet foregår fredag den 17. maj på Ringriderpladsen i Sønderborg fra kl. 12-16.30. Afgangseleverne i grundskolerne i Sønderborg Kommune har taget rigtig godt imod arrangementet om fælles, sidste skoledag. For i skrivende stund er […]

Læs mere...