Pladskomiteen kan tage den med lidt mere ro – Ringriderpladsen er klar til fest

Vasile Sandulache og Jacob H. Bendtsen. Foto: Ole Kæhler
Vasile Sandulache og Jacob H. Bendtsen. Foto: Ole Kæhler
8. juli 2022 Ringriderfesten Skrevet af: Ole Kæhler

Der har været travlt med at stille op på Ringriderpladsen i de seneste dage – og Pladskomiteen har været i omdrejninger i mange måneder for at nå alt, der skal nås frem til i dag, hvor Ringriderfesten begynder.

“Vi sørger altid for at have alle aftaler i hus inden vi når jul og derefter skal der søges en masse tilladelser. Vi holder også møder med kommunen og beredskabet, så vi er sikre på, at alle regler bliver holdt”, siger komité-formand Jacob H. Bendtsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ringriderfesten har tidligere meldt ud, at der er år er genbrug af ølglassene.

“Jeg har været med til at udvikle en klima-rigtig vaskemaskine, som kan vaske plastickrus i det tempo og med den grundighed, der er brug for”, siger Jacob H. Bendtsen og tilføjer, han er ingeniør og elsker at nørde med den slags. Når man køber den første øl i StreetFood-området, så koster den 50 kroner og har man sit krus med, når man skal have den næste, så spares der en femmer.

Nordisk Tivoli er med

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordisk Tivoli er også klar til fest – men det bliver uden det store Pariserhjul.

“Vi kan ikke tage flere forlystelser med end vores mandskab kan klare”, siger tivoli-ejer Vasile Sandulache til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at Nordisk Tivoli har forrygende travlt.

“Vi er et af de tre tivolier, der er i Danmark efter at Kjærs Tivoli lukkede. Vi dækker nogle af de byfester og andre begivenheder, som Kjærs Tivoli tidligere var ude til, men vi kan ikke tage alle deres opgaver”, siger tivoli-ejeren, der sammen med sit mandskab har brugt to dage på at stille forlystelser op.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når Ringriderfesten slutter, så bruger vi en dag på at pakke sammen og kører til Ørbæk Marked på Østfyn”.

Ringriderfestens fredags-program

10:20 – Koncert på volden ved Sønderborg Slot Sønderborg Garden underholder, mens rytterne samles på pladsen foran slottet.

11:00 – Det store rytteroptog starter fra Sønderborg Slot sammen med tre musikervogne, er følgende orkestre med i optoget: Livgardens Tambourkorps, Scots Guards Assosiation Pipes. The Combined Bands of the Mercian and Yorkshire Rergiments, K&G Leiden, Tveit Union Musikkorps, Århus Brass Band, Sønderborg Garden, Sønderborg Pipes And Drums og Ringriderfestens heroldere.

Artiklen fortsætter under annoncen

11:00 – Rytterkroen åbner med salg af grillmad, øl, vand, kage og kaffe.

11:30 – Byvandring med start fra Ringriderstatuen overfor Sønderborg Slot. Guided tur rundt i byen, forbi Ringridermuseet til Ringriderpladsen.

12:00 – Børneland åbner.

12:00 – Ringriderturneringen starter i de 22 galger.

12:00 – Street Foods boder og barer åbner.

12:00 – Sønderborg eSport åbner deres telt på pladsen.

12:30 – Festpladsen med Tivoli åbner og tombolateltet åbner for salg af lodder og lodsedler.

Artiklen fortsætter under annoncen

13:00 -Det store Ældrearrangement i Lansen.

14:00 – Ballonklovnen Finn er på besøg.

14:25 Århus Brassband spiller koncert i Børneland.

15:00 – K&G Leiden spiller koncert på Rådhustorvet.

15:00 – Tveit Union Musikkorps spiller koncert på Rønhaveplads.

15:00 – Scots Guards Assosiation Pipes og The Combined Bands of The Mercian and Yorkshire Rergiments spiller koncert på torvet ved Sydbank i Jernbanegade.

15:00 – Street Food åbner Fredagsbar med Visselulle Vin & bobler samt lækre drinks fra baren.

16:00 – Danfoss-Orkestret spiller koncert på Rådhustorvet.

16:15 – Ringriderfinale – omridning om titlerne.

18:00 – Børneland lukker.

18:15 – Ringridervinderne kåres

19:00  – Hesteskoen – Ginbaren åbner

19:00 – Lansen og XLENT EVENT – præsenterer LOLA Sommer festival – kæmpe line-up af tidens mest populære artister og tidens svedigste DJs. DJ MITO holder gryden i kog.

19:00 Rytteroptoget  – retur til slottet.

20:00 – Hesteskoen – Forfest med den lokale duo Riggelsen & Steen og klokken 22 tager Top Sven over.

03:00 – Pladsen lukker.

Du kan SE BILLEDER HER.

 

3. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Projekt Spillelyst fejrer sine første 10 år

3. maj 2024 Kultur

Projekt Spillelyst fejrer sit 10-års jubilæum med en særlig koncert, der hylder årtiets musikalske indsats og samarbejde. Koncerten finder sted på Sønderborg Musikskole den 14. maj kl. 19.00 hvor trompetist Per Nielsen vil optræde med orkestret. Per Nielsen har været protektor for Spillelyst siden starten, og har tidligere spillet sammen med eleverne. Projekt Spillelyst blev […]

Læs mere...