Sønderborg Rotary Klub inviterer til foredrag med Stefan Seidler og med Søren Pind

1. september 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Rotary Klub har gjort noget af et scoop ved at få det dansksindede tyske medlem af forbundsdag i Berlin til Sønderborg for på dansk at fortælle om det politiske arbejde med fokus på det dansk-tyske samarbejde på tværs af landegrænsen.

Foredraget finder sted den 14. september på Hotel Sønderborg Strand, og alle er velkomne. Det kræver dog forhåndstilmelding, skriver Rotaryklubben.

Stefan Seidler er født i Flensborg i 1979, er student fra Duborg Skolen og master i politik- og statskundskab fra Aarhus Universitet, Danmark. 2007 blev han EU-program-manager for støtteprogrammet „INTERREG“ Deutschland-Danmark, derefter hos regionsrådet for Syddanmark, politisk konsulent for det dansk-tyske samarbejde i grænselandet. Fra 2014 og indtil sin indtræden i Forbundsdagen i 2021 koordinator for den slesvig-holstenske delstatsregering af samarbejdet med Danmark ved Ministeriet for Justits og Europa i delstaten Slesvig-Holsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Knap en uge senere den 20. september kommer tidligere minister og nuværende formand for Den Danske Ukraine Komité, Søren Pind, på besøg.

Søren Pind har både været lokalpolitiker, borgmester, folketingsmedlem og minister i fire forskellige ministerier. Valgt af Venstre. Nu samler han penge ind til at hjælpe Ukraine med at forsvare deres land.

Komiteen har overført flere end 50 millioner kroner til Ukraine, penge, som er doneret fra privatpersoner og virksomheder.

Tilmelding til arrangementet med Søren Pind sker ved at indbetale 250 kr. på mobilpay 29125. Mærk indbetalingen Søren Pind. Arrangementet inkluderer spisning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmelding til arrangementet med Stefan Seidler sker ved at sende mail til [email protected]. Prisen for arrangementet er 160 kr. incl spisning, hvortil kommer drikkevarer.

Begge arrangementer begynder kl. 18 på Hotel Sønderborg Strand.