Tag en pose kaffe med når du skal se SønderjyskE spille mod Nordsjælland Håndbold

21. april 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag klokken 16 møder SønderjyskEs håndboldherrer Nordsjælland Håndbold, og sammen med Kirkens Korshær i Sønderborg samles der kaffe ind til byens herberge.

Det betyder, at håndboldklubben opfordrer tilskuere og samarbejdspartnere til at støtte op om tiltaget ved at medbringe ubrudte poser med malet kaffe, der indsamles og videregives til Kirkens Korshær i Sønderborg. Her er virkelig basis for at gøre en håndgribelig forskel for de udsatte i Sønderborg, fortæller administrationschef i SønderjyskE Herrrehåndbold, Christina Nissen:

Artiklen fortsætter under annoncen

“En god kop kaffe kan være en lille ting, men vi ved alle, hvordan den kan være en katalysator for en nærværende snak. Den er altså en god varmekilde – både for krop og sjæl. Vi håber at mange af vores tilskuere, sæsonkortholdere og samarbejdspartnere vil bakke op om det gode formål og husker at lægge en ekstra pose kaffe eller to i indkøbskurven, når de handler ind i denne uge, så vi sammen kan give til, og hjælpe, nogle af vores udsatte her i Sønderborg”.

“Vi i SønderjyskE Herrehåndbold er bevidste om, at vi har et socialt ansvar, og at vi skal give tilbage til lokalområdet. Med denne aktion vil vi gøre en indsats, der er til glæde og gavn for socialt udsatte”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Kirkens Korshær i Sønderborg glæder Forstander og Korshærsleder, Vivi Ravnskjær Terp, sig over tiltaget.

“I løbet at et år brygger vi mange kopper kaffe, og de bliver drukket lige så hurtigt. I vores varmestue og på herbergerne kommer mennesker som du og jeg, der af den ene eller anden grund har mødt svære udfordringer i løbet af deres liv. De udfordringer har de ofte stået helt alene med. Mange kommer hos os, fordi her er der nogen, der vil dem og ser dem menneske til menneske. Samtalen glider lidt lettere, når man mødes over en kop kaffe, det kender vi alle, tror jeg”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er utroligt taknemmelige over, at SønderjyskE Herrehåndbold tænker på mennesker i udsathed og støtter vores arbejde blandt hjemløse og udsatte i varmestuen og herbergerne. De mange pund kaffe er et vigtigt bidrag til vores sociale arbejde”, fortæller Vivi Ravnskjær Terp.

JDE var hurtige til at give 25 poser kaffe, og Broager Sparekasse Skansen har siden givet tilsagn om, at de også ønsker at donere. Vi håber, at mange flere ønsker at følge trop.

På SønderjyskEs hjemmeside kan du finde billetter til kampen mod Nordsjælland Håndbold, hvor indsamlingen finder sted. Det er naturligvis også muligt at aflevere sin kaffe uden en billet til kampen.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...