Vi er kun noget i kraft af andre – ikke i kraft af de sociale medier, siger debattør

21. november 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Alle elever på Sønderborg Statsskole var mandag samlet til foredrag i Statsskolehallen med læge, it-iværksætter og samfundsdebattør Imran Rashid, der indledningsvist stillede spørgsmålene: Hvem bestemmer I jeres liv – og hvem ønsker I skal bestemme i jeres liv?

De spørgsmål dannede udgangspunkt for et spændende og intenst foredrag, hvor eleverne blev ført igennem hjernens opbygning, hvorfor vi så ofte som mennesker vælger de nemme løsninger, hvordan moderne tech-virksomheder hver eneste dag forsøger at tjene penge på os og ikke mindst hvordan vi skal træne hjernen, gøre det der er svært, og ikke spise os mætte i ’tomme kalorier’ på de sociale medier, skriver Statsskolen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foredraget blev eleverne inspireret til at forholde sig til deres eget onlineliv, samt ikke mindst hvordan det påvirker deres evne til koncentration, til at nå andre mål og ikke mindst hvordan disse medier påvirker deres trivsel.

Foredragsholderen beskrev hvordan vi, som forbrugere, er nemmere at påvirke, når vi er nedtrykte og føler os utilstrækkelige. Et forhold, som nogle techgiganter ikke er sene til at udnytte med deres algoritmer og det indhold vi præsenteres for. Vi påvirkes negativt via sociale medier, for at få os til at forbruge mere og det er med negativ indvirkning på vores trivsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er forhold, som den enkelte har svært ved at ændre. Rashid talte varmt for, at trivsel er et fælles ansvar. Vi skal se hinanden i øjnene og mindre på skærmen, tage ansvar for de andre og være en del af noget, der er større end os selv, hvis vi altså vil have styringen over vores eget liv tilbage.

At vi skal ville hinanden, fællesskabet og gøre det der er svært, var nogle af de centrale budskaber fra Rashid. Hvis ikke, så lader vi tech-virksomhederne styre vores liv og falder i skålen med slik i stedet for at lave rugbrødsarbejdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal huske, at vi kun er noget i kraft af de andre, hvilket Imran Rashid brugte begrebet Ubuntu fra det sydlige Afrika til at illustrere: Jeg er, fordi vi er!

De unges trivsel ligger højt på dagsordenen i medierne, hos politikerne og selvfølgelig også på uddannelserne.

Foredraget er en del af Sønderborg Statsskoles arbejde med elevtrivsel, hvor skolen også er en del af Sønderborg Kommunes store projekt om digital trivsel. Projektet har blandt andet fokus på samtalen med og mellem de unge omkring emner som f.eks. sociale medier, like-kultur, kunstig intelligens, digital mobning og mange andre aspekter, som påvirker de unges digitale trivsel og deres trivsel i almindelighed.

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...