28-årig mand sigtet for narkokørsel

28. juli 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag standsede politiet en 28-årig mand fra Ribe, der kørte i bil på Storegade i Nordborg.

“Han blev narkotestet og der var udslag på amfetamin, så han blev sigtet og anholdt”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

Der er taget en blodprøve på den 28-årige mand og det er resultatet fra den, der bliver afgørende for sagens udfald.