Sønderborg Golfklub inviterer kvinder til golf

Connie Christensen i røde bukser var med i Kvinder & Golf. Arkivfoto
Connie Christensen i røde bukser var med i Kvinder & Golf. Arkivfoto
14. marts 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Connie Christensen fra Sønderborg er en af flere kvinder, som sidste år var med i Sønderborg Golfklubs ‘Kvinder & Golf’ og hun blev bidt af golf efter ganske kort tid.

“I april sidste år mødte jeg op til Golfens Dag og efter en fantastisk modtagelse fik jeg for første gang i mit liv spillet golft og efter godt tre timer var jeg bidt af spillet. Jeg hørte senere om Kvinder & Golf og var ikke et sekund i tvivl om jeg skulle med”, siger Connie Christensen.

Sammen med fjorten andre kvinder deltog hun hver tirsdag i det otte uger lange forløb, hvor der både var træning i golf og sociale tiltag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hver tirsdag lærte vi nye slag og så var det bare at klø på med at øve. Vores træner havde sagt, at jo mere vi øver, jo bedre og heldigere ville vi blive, så vi øvede så tit som muligt”, siger hun.

“Efter forløbet sluttede, så fortsatte en stor del af kvinder med at mødes om tirsdagen til en runde golf – og andre kvinder kan også være med. Den 9. apil klokken 17 starter vi igen med Kvinder & Golf. Der er lige nu 12 kvinder, som har tilmeldt sig og du kan se programmet på Sønderborg Golfklubs hjemmeside”, siger formanden for golfklubbens dameklub, Lone Junker-Hansen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kvinder & Golf er et otte ugers forløb, hvor deltagerne udover at lære at spille golf også laver andre aktiviteter sammen. I Sønderborg Golfklub har vi blandt andet vinsmagning, besøg af en fysioterapeut, hygge med tapas og rosé og en masse snak om alt mellem himmel og jord.

Man behøver ikke at kunne spille golf, have boldøje eller være konkurrencemenneske. Alle kan deltage.

Tilmelding: [email protected] – eller til Susanne Pedersen, tlf. 7447 3797.