Nu kan området ved Diamanten gøres klar til idrætsaktiviteter

31. oktober 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag vedtog Byrådet den lokalplan, der gør det muligt at lave boldbaner og et rekreativt område ved Diamanten i Fynshav.

“Det vil glæde dem, der bor i Fynshav. Ikke mindst alle skoleleverne, der fremover kan have idræt tæt på skolen”, siger Tom Hartvig Nielsen fra Socialdemokratiet.

Der kommer

En syv-mands fodboldbane med kunstgræs

Løbebaner

En springgrav

En beachvolleybane

En jordvold

Køber Diamanten nabogrunden, kan der yderligere laves et regnvandsbassin, et rekreativt områder samt fodboldbaner, hvoraf den ene skal have beslysning.