Mand anholdt for drab på kvinde i Sønderborg

5. februar 2020 112 Skrevet af: Michael Kjær

Anklagemyndigheden ventes torsdag morgen at tage stilling til om en 52-årig mand, der er anholdt og sigtet for drab, skal fremstilles i grundlovsforhør i et grundlovsforhør.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog onsdag klokken 15.53 anmeldelse om fundet af en livløs kvinde ved Aldi på Grundtvigs Plads i Center Øst.

Politi og redningsberedskab ankom efterfølgende til stedet. Og en læge fra redningsberedskabet erklærede  kvinden for død. Hun er endnu ikke endeligt identificeret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet efterforsker hændelsen som drab og har i den forbindelse klokken 16.17 anholdt en 52-årig mand på stedet og sigtet manden for drabet.

Politiet gennemfører fortsat undersøgelser på gerningsstedet og har i den forbindelse rekvireret bistand fra Beredskabsstyrelsen, som sikrer, at betjentene har lys nok til at søge spor.