Hør om den dansk-tyske kamp om mindesmærkerne for faldne soldater

17. marts 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer mandag den 21. marts klokken 19 til foredrag i MultiKulturhuset i Sønderborg, hvor historiker dr.phil. Lars N. Henningsen vil tale om ’ Kampen om de faldnes minde’.

Hvert sogn i Sønderjylland har sit mindesmærke over de faldne i den Store Krig. Mindre kendt er, at der i en del sogne blev strid om mindesmærket.

Danske sønderjyder så de faldne som ofre for en sag, der ikke var deres. Tysksindede så soldaterne som helte faldet for det tyske fædreland. Det skabte strid.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1930erne og under besættelsen benyttede det tyske mindretal mindestenene ved såkaldte Heldengedenktage under hagekorset.

De dansksindede svarede i 1936 med at oprette foreningen “Dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere” og gjorde 11. november til dansk mindedag.

Først i 2018, i 100 året for freden, blev mindesmærkerne igen fælles samlingssted for mindretal og flertal.

Foredraget fortæller med eksempler fra hele Sønderjylland og Sydslesvig om mindesmærkerne og de dramatiske stridigheder, som de blev centrum i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke-medlemmer betaler 50 kroner ved indgangen, mens medlemmer af Slægtshistorisk Forening kommer gratis ind.

 

13. maj 2024 112, Sønderborg

Lystsejler hentet ind af Marinehjemmeværnet

13. maj 2024 112

MHV 814 Budstikken var i weekenden til havnejubilæum i Hamburg. Da besætningen og Budstikken kom hjem til Sønderborg efter en succesfuld tur til Hamborg med syv andre marinehjemmeværnsfartøjer, kom der en melding om en ældre tysk to-mastet sejlbåd, der havde fået motorstop og skulle bruge hjælp for at komme ind til havnen i Sønderborg. ”Besætning […]

Læs mere...