31-årig idømt lang fængselsstraf for voldtægt

3. januar 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En 31-årig mand fra Augustenborg-området blev i Retten i Sønderborg onsdag dømt skyldig i voldtægt af særlig grov karakter.

Voldtægten skete den 31. december 2022, hvor den nu dømte mand voldtog en 16-årig pige i Augustenborg Slotspark, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Voldtægten skete på et tidspunkt mellem klokken 20.30 og klokken 00.35 og manden anvendte både vold og trusler om vold i forbindelse med voldtægten, som også i sig selv var af særlig grov karakter.

Den 31-årige mand blev anholdt mandag den 2. januar 2023, og han blev fremstillet i grundlovsforhør dagen efter, hvor han blev varetægtsfængslet, og det har han været siden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Retten dømte ham i dag til fængsel i fem år og seks måneder. Manden ankede strafudmålingen, men ikke skyldsspørgsmålet.

Specialanklager Anemarie Haahr fra Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi er tilfreds med dommen:

”Det er en særdeles grov sag, og det viser strafudmålingen også”, siger hun.

Efter domsafsigelsen besluttede retten, at manden skulle forblive varetægtsfængslet.

13. maj 2024 112, Sønderborg

Lystsejler hentet ind af Marinehjemmeværnet

13. maj 2024 112

MHV 814 Budstikken var i weekenden til havnejubilæum i Hamburg. Da besætningen og Budstikken kom hjem til Sønderborg efter en succesfuld tur til Hamborg med syv andre marinehjemmeværnsfartøjer, kom der en melding om en ældre tysk to-mastet sejlbåd, der havde fået motorstop og skulle bruge hjælp for at komme ind til havnen i Sønderborg. ”Besætning […]

Læs mere...