– Sats på et splitflag til Sønderborg Slot

Arkivfoto
Arkivfoto
14. juli 2014 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg har ikke længere en kaserne, sygeplejeskolen er flytteklar og selve sygehuset er også noget reduceret.

– I skal prøve at få lidt kongeligt lys ind over Sønderborg. Og jeg synes, at i skal tage fat i Prinsgemalen og flage med hans splitflag på slottet, så der kan tænkes lidt i retning af Kongen vender tilbage, siger Mogens Jensen fra talerstolen ved Herrefrokosten. Forslaget krydres med en flot parodi på Prins Henrik.

Når Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen sådan lige ryster ideen med flaget ud af ærmet, så er det fordi, han ikke forstår, vi ikke blev Kulturhovedstad.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Forklaringen, på Sønderborg ikke vandt, den er, at det var endnu en ting, som EU ikke har forstand på, siger han. han undrer sig over, at man i delegationen fra EU ikke har tænkt over, hvad Aarhus egentlig har bidraget med til hele landet.

– Aarhus har givet os Finn Nørbygaard og så sangeren Thomas Helmig, der har musikverdenens mest elendige versefødder, hvilket Leif Maibom nok vil gi’ mig ret i, siger ministeren.

Kender Sønderborg

Mogens Jensen kommer fra Mors, som ligger et pænt stykke væk fra Sønderborg. Men han har besøgt byen flere gange.

Artiklen fortsætter under annoncen

– I min skoletid har jeg været på lejr, hvor vi så Sønderborg Slot og Solo. Faktisk gjorde vi det hele to gange. I min ungdom tog vi busture hertil og styrede direkte ombord på spritbådene, siger han. Her slog han så over i sangen om Æ Spritter.

Hvad med Aabenraa?

Ministeren kender sagen med Sygeplejeskolen og er derfor klar over, at den blev snuppet af naboen.

– Vær glad for jeres store Ringriderfest. Den kan de ikke tage. Og i har revyen, siger Mogens Jensen. Han fortæller, at de nu også har en helt speciel revy i Aabenraa.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Den spiller de i byrådet og det koster ikke det mindste at opleve den, siger han.

Aabenraa er også tynget af krisen. Men det er ikke længe siden, at der blev fundet gas i undergrunden. Derfor drømte borgmesteren om en sand guldregn ned over byen.

– Det var en glad borgmester, der ringede til mig og fortalte, de havde fundet gas, siger Mogens Jensen. Hans ministerium havde faktisk overvejet at sende Danida til Aabenraa, men pludselig tegnede alting bedre.

– Men så viste det sig, at være lattergas, der ligger i undergrunden. Men så kan de jo more sig med det for en tid, siger Mogens Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...