Hvorfor oplever nogle mennesker flere indbrud?

Arkivfoto
Arkivfoto
24. juli 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Ritzau:

Én ulykke kommer sjældent alene. Det gælder også for indbrud.

For når man først én gang har haft besøg af indbrudstyve i sit hjem, så er der overvejende sandsynlighed for, at man vil opleve det igen.

Derfor vil politiet i Syd- og Sønderjylland nu gennem forskning finde ud af, hvorfor nogle mennesker er mere udsatte for ubudne gæster end andre.

Og det er faktisk ikke så usædvanligt med flere indbrud på kort tid, fortæller leder af det kriminalpræventive sekretariat hos Syd- og Sønderjyllands politi, Christian Østergaard til DR Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Desværre er det sådan, at har man først haft indbrud, så er risikoen for at få indbrud igen meget større, siger han.

Derfor har politiet fået støtte til at hyre en sociolog, som de næste to år skal danne sig et overblik over, hvorfor nogle blive ramt af indbrud gentagne gange.

Elisabeth Nissen fra Esbjerg kender alt for godt til, hvordan det er, at komme hjem til huset, og opdage, at der har været indbrud. Det er noget, som hun og familien har prøvet hele tre gange på et års tid:

Artiklen fortsætter under annoncen

– Man føler irritation og dumhed over ikke at have taget nogen foranstaltninger lidt før, for at få lukket huset af, siger hun til DR Syd.

Elisabeth Nissen og familien har sidenhen fået en række gode råd af politiet, så indbrudstyvene forhåbentligt går forbi huset næste gang.

– Hvis vi husker de foranstaltninger næste gang, så tror jeg ikke, vi får de problemer igen, siger hun.

Ved at lade sociologen indsamle data omkring de indbrudsramte, der har haft besøg af tyvene mere end én gang, er det meningen, at det skal blive nemmere, at komme indbruddene til livs, siger Christian Østergaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi vil gerne blive klogere på dels, hvorfor sker det, og så vil vi samtidig gerne vejlede de borgere, det går ud over, så de kan »nøjes« med de to gange, de har haft indbrud, siger han til DR Syd.

– Der er forsket meget i indbrud, men netop det her område er som en sort box, hvor vi ikke ved ret meget, siger Christian Østergaard.

Forskningsprojektet kører de næste to år og finansieres halvt af Rigspolitiet og halvt af Syd- og Sønderjyllands Politi.

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...