Tyve stjal guld, penge og pc

Arkivfoto
Arkivfoto
29. oktober 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til onsdag blev der brudt ind i to villaer i Sønderborg-området, og begge steder var der “gevinst”:

Reefslagervænget, Egernsund: Her pressede tyven et vindue op og kom ind i huset. Gerningsmanden havde held til at finde herre- og damesmykker af guld til en samlet værdi af cirka 25.000 kroner.

Sundsmarksvej, Sønderborg: Med et koben brækkede tyven et vindue op og gennemrodede hele huset. Tyven forsvandt gennem en terrassedør, og med sig havde han en pc af mærke Lenovo og et ukendt beløb i kontanter.