Jørn Lehmann: Hvornår holder det op?

10. juni 2015 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsmedlem Jørn Lehmann, Socialdemokraterne, skriver:

Det føles efterhånden som om hele blå blok kappes om at skære mest i bistand og anden hjælp til særlig udsatte grupper.
kkc
Og nu topper de konservative ved at sænke bistandshjælpen med over 2.000 kr. pr. måned.
Hvornår holder dette op – et utrolig koldt menneskesyn overfor dem, der i forvejen har det svært, de sent udviklede, de psykisk syge, de handicappede, de hjemløse  og lignende.
Alle vil de gerne arbejde, men magter ikke et fuldtidsjob – og hvem vil egentlig ansætte dem?
Det ville være rart, hvis de samme politikere kunne fremsætte konkrete forslag til uddannelse og varige jobs målrettet denne gruppe.
Men det er måske for meget forlangt.