Lidt nørdet årsskrift fra Cathrinesminde Teglværk

21. april 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Årsskriftet for 2017 fra Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk er mere teknisk og måske mere nørdet, end det plejer at være. Det forsøger at svare på spørgsmål, som museets gæster stiller igen og igen: Hvordan fungerer æltemøllen, ringovnen, tunnelovne?

Svarene belyser vigtige tekniske fremskridt på vejen til den moderne teglværksdrift.

Den første artikel af Jürgen Hansen behandler æltemøllen. Cathrinesmindes æltemølle er kopieret fra en original, der stammer fra Vesterled Teglværk i Nybøl. Den er ikke et stykke teknologi fra almuens tradition, men et ingeniørprodukt udviklet af fabrikanten og opfinderen C.H. Clausen i Broager i 1850’erne, skriver Museum Sønderjylland i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Otto Bache: En æltevogn ved et teglværk.

Den anden artikel af Jørgen G. Berthelsen behandler Friedrich E. Hoffmanns runde ringovn, der blev patenteret som gennembruddet på en ny teknologi i 1858, og som blev taget i brug så hurtigt, som fyldte den et vacuum. Den tredje artikel af Torben A. Vestergaard behandler den lange ringovn eller parallelovnen, som den findes på Cathrinesminde Teglværk, og som var den typiske teglovn i det 20. århundrede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endelig fortæller Hans-Heinrich Böger den lange historie om den helt moderne teglovn, tunnelovnen, der fortrængte ringovnene fra omkring 1960. Historien gemmer på den overraskelse, at det var teglværksejer Hans Jordt i Flensborg, der som den første begyndte at eksperimentere med tunnelovnen eller kanalovnen allerede i 1838. Siden fortsatte Otto Bock fra København udviklingen i 1874. Resten af historien foregik stort set i Tyskland og varede næsten 100 år, før tunnelovnen slog igennem i teglværksbranchen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årsskriftet er udgivet i samarbejde med Cathrinesmindes Venner og indeholder bagest årsberetninger fra Cathrinesmindes Venner, Historisk Værksted og museet.

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...