Sønderborg Teaterforening & Sønderborg Sommer Revy skriver Åbent Brev til borgmesteren:
Når man bor i en støvlehæl for enden af en gedesti, skal man være dygtigere end de andre.
Det citat er fra en af dine forgængere ud i embedet. Han hentydede til Sønderborgs geografiske placering, som bliver meget tydelig, når man anskuer et kort: Helt sydligt og helt østerude i Jylland. I en blind ende af den danske geografi.
Et sted, der giver udfordringer, når man, som et samlet byråd, gerne vil sikre fremtiden ved at få øget befolkningen i tal. Man plejer at sige: Alt hvad der står stille forvitrer. Det samme gælder befolkningstallet. Derfor har en befolkningsforøgelse også kommunens højeste prioritet.
Egnens erhvervsledere siger også samstemmende: Vi har brug for mere kvalificeret arbejdskraft. Hvis ikke vores virksomheder kan tiltrække ny og dygtig arbejdskraft, kan erhvervslivet heller ikke blomstre – og så må de jo flytte deres virksomhed til en anden del af landet.
Der er ergo sammenfald mellem lokalpolitikernes og erhvervsfolkenes ønsker.
Hvad er det så, der skal til for at sikre en befolkningsforøgelse og ny kvalificeret arbejdskraft til kommunen?
Ganske vist er vi ikke demografer, men vi har vores egen fornuft og almene viden. Og den fortæller os, at arbejdet under normale forhold kun udgør ca. 1/3 af døgnet. Og 1/3 bruges på søvn. Men hvad så med den sidste 1/3?
Skal den bare bruges på at spise og se tv?
Udbuddet af kulturelle udbud i en kommune er ligefrem proportionalt med borgernes tilfredshed. Altså: Jo flere kulturoplevelser borgerne har at vælge imellem, jo mere tilfredse borgere.
I kommunens Kulturkompas står der: ”Sønderborg opfattes som et stærkt kulturområde med kunst- og kulturtilbud på alle niveauer”.
Det må vel så også gælde scenisk udfoldelse.
Og her er det så, kære borgmester, at vi er to lokale kulturaktører, som forundres over, at kommunen tilsyneladende spænder ben for sig selv ved at udtrykke ønske om at sælge ud af kulturfaciliterende byggerier.
Hvordan kan man gøre byen og kommunen mere attraktiv for potentielle kommende sønderborgensere, når man forbereder at sælge den eneste bygning i kommunen, som faciliterer scenisk udfoldelse?
Og nej, Koncertsalen Alsion er en koncertsal og ikke en teatersal.
Det betrygger os ikke, at der i et salg bliver indføjet en aftale om, at der skal være plads til teaterforening, revy og anden scenisk udfoldelse. Det vil i bedste fald være en kortsigtet forsikring. Det må forventes, at en privat ejer ønsker et økonomisk udkomme. Og af den grund forudser vi, at vores udgifter ender på beløbsstørrelser, som hverken teaterforening eller revy har økonomi til.
Møder, konferencer, messer mv. vil for en privat ejer være mere attraktivt, da der ofte vil være bedre økonomi i de aktiviteter.
Vedligehold og udvikling af teater-faciliteterne vil som følge af dette sandsynligvis blive nedprioriteret.
Teaterforeningen undrer sig, da den som en af landets største af sin art, pludselig ser sit virke udfordret, mere end godt er. Et virke alene drevet af frivillig entusiasme.
Og revyen undrer sig, fordi byens politikere just har anerkendt revyens betydning for byen,ved at lade den tilgå en hjælp grundet Corona-situationen.
Vi er to kulturaktører, som til stadighed er med til at holde kommunens kulturelle profil skarp, udfordrende og attraktiv:
til glæde for borgerne, som bliver underholdt og udfordret.
til glæde for erhvervslivet, som kan argumentere for, at byen har masser af kulturoplevelser at byde på.
til glæde for byens politikere, som kan sole sig i anerkendelsen og endelig
til glæde for fremtidens tilflyttende sønderborgensere, som skulle vælge mellem andre spændende byer og så Sønderborg.
Men de kommer til at vælge Sønderborg, hvis bare ”…Vi er dygtigere end de andre”.
Så, kære borgmester, det er tid at besinde sig. Vil du have flere borgere i fremtidens Sønderborg, skal du nok ikke sælge ud af kommunens kulturelle skatte.
