Ældrerådet vil hente inspiration i Herrehjørnet i Ulkebøl

22. marts 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Bekæmpelse af ensomhed er et vigtigt tema for Ældrerådet, der repræsenterer omkring 24.000 borgere på 60 år og derover. Rådet besøger på torsdag Herrehjørnet i Ulkebøl – dels for at få inspiration til rammer for gode fællesskaber, dels for at se kommunale tilskud arbejde.

”Når vi har ønsket at besøge Herrehjørnet, er det på den ene side fordi, vi gerne vil besøge en forening, der modtager §79-penge fra kommunen og se, hvad de får ud af tilskuddet. På den anden side vil vi også gerne finde inspiration til, hvordan vi kan motivere til flere fællesskaber. Vi ved, at Herrehjørnet er et velfungerende fællesskab, som har fokus på deltagernes mentale trivsel, ligesom det for nogle også er med til at mindske en ensomhed, som ofte føles tiltagende med alderen”, siger ældrerådsformand Kirsten Bielefeldt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Herrehjørnet er en aktivitet under Ulkebøl Kirke. I hvert sogn er der en præstegård eller sognegård, som anvendes til for eksempel konfirmandforberedelse. Men lokalerne kunne måske på ledige dage være ramme om fællesskaber af forskellig art – a la Herrehjørnet eller noget lignende. Det handler meget om at sætte en ramme, som frivillige så fylder ud. Nogle vil godt tage ansvar for at organisere, og mange vil gerne bakke op og deltage. Så hvis vi her kan finde inspiration til noget, der kan motivere andre til nye fællesskaber, så vil jeg være meget glad”, siger Kirsten Bielefeldt.

11. maj 2024 112, Sønderborg

Sejlende politi tjekkede 21 sejlskibe

11. maj 2024 112

Fredag kontrollerede politiet 21 af de flotte sejleskibe, som sejlede fra Sønderborg til Flensborg for at deltage i Romregattaen i dag, lørdag.. “Det gav to sigtelser og mange gode snakke med søfolkene, skriuver politiet på X og tilføjer, at de er glade for at kunne borgerne på vandet.

Læs mere...