SønderborgNYT har spurgt folketingsmedlem Benny Engelbrecht, som er stillet op af Socialdemokratiet i Sønderborg, hvorfor politikerne på Christiansborg ikke hjælper de kommuner, der jo er deres bagland.
Benny Engelbrecht svarer i en mail til SønderborgNYT:
Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at mange kommuner er økonomisk pressede. Det skyldes ikke mindst stigende udgifter til det specialiserede børneområde. Derfor har regeringen også besluttet, at tilføre ekstra penge til kommunernes drift – udover det allerede aftalte – allerede fra næste år. Det vender jeg tilbage til.
Det ændrer dog ikke ved, at Socialdemokratiet – både i den tidligere et-partiregering og i den nuværende regering – har løftet kommunernes økonomi betragteligt. De seneste fem økonomiaftaler med kommunerne indeholder et løft af kommunernes økonomi, som er fire gange større end det samlede løft i de 13 år, der gik forud.
Som nævnt er udgifterne til det specialiserede børneområde vokset betydeligt, og derfor har regeringen og kommunerne i fællesskab aftalt to betydelige tiltag: Dels skal der lægges et loft over taksterne på de private institutioners ydelser, og dels skal kommunerne selv have lov til at bygge egne fælles institutioner. De to tiltag vil dog først få mærkbar effekt i de kommende to-tre år.
I de kommende år vil vi selvfølgelig også sikre, at pengene til velfærd som minimum følger med, når vi bliver flere børn og ældre. Konkret betyder det, at der frem mod 2030 vil blive tilført 22 milliarder kroner mere til velfærd. Dertil kommer at der afsat tre milliarder kroner til at løfte lønninger i den offentlige sektor. Her vil en del af midlerne naturligvis blive tilført kommunerne.
Penge løser ikke alt
Endelig er de fem milliarder kroner, det er besluttet at tilføre sundhedsområdet, ikke udmøntet endnu, og der skal man huske på, at kommunerne har en delt opgave sammen med regionerne her.
Når statsministeren har udtalt, at penge ikke er det eneste, det danske samfund mangler, skyldes det, at vi kommer til at mangle faglærte på en række områder. Blandt andet inden for sundhedsområdet. Her er de fem milliarder kroner som sundhedsområdet skal styrkes med frem mod 2030 et godt eksempel. Det er ikke nok at have pengene, vi skal også have uddannet de kvalificerede medarbejdere, der kan levere et stort løft i sundhedsvæsenet.
Pengeregn over erhvervsuddannelserne
Her glæder jeg mig meget over, at regeringen til efteråret kommer med et udspil, hvor vi sætter erhvervsuddannelserne i centrum. Socialdemokratiet løftede allerede sløret på seneste sommergruppemøde for, hvor mange penge vi spiller ud med at bruge på erhvervsuddannelserne. 900 millioner kroner årligt. Det er en historisk stor investering, som kommunerne i den grad kommer til at kunne mærke på de respektive uddannelser.
I næste uge fremsætter regeringen forslag til finansloven for 2024. Her er der fortsat fokus på at holde lidt igen, så inflationen, der nu langt om længe er kommet under kontrol, ikke kommer til at stige igen. Der er dog kommet så meget kontrol over inflationen i Danmark og vi godt kan tillade os at øge velfærdsudgifterne med en milliard kroner – ud over hvad der allerede var aftalt med kommunerne og regioner. En milliard kroner ekstra er et stort beløb.
Men samtidig ved vi godt, at de ekstra penge ikke løser alle problemer rundt om i velfærden. Men det vil være en håndsrækning til at få budgetterne til at hænge bedre sammen. Og det vil gøre det lettere at afværge nogle af de besparelser, der ellers risikerer at ramme vores børn, unge, ældre og syge. Konkret kommer der 650 millioner ekstra kroner ud til kommunerne, mens de resterende 350 millioner kroner vil gå til regionerne.
