Katharina Kley og Wencke Andresen, fra mindretallets ungdomsparti, junge SPitzen, skriver:
Efter endnu en kommune syd for grænsen har fået tosprogede byskilte med både det tyske og det danske bynavn, er debatten om tosprogede byskilte i Sønderjylland igen blusset op. Det emne er vigtigt for os, som er opvokset som del af det tyske mindretal i et grænseland, som vi opfatter som mangfoldigt og åbent. Det glæder os, at man syd for grænsen ikke har noget problem med byens danske navn på skiltet og vi ville ønske, at holdningen var den samme her i de sønderjyske kommuner.
Vores historie her i grænselandet er noget helt særligt og har altid været præget af både den danske, tyske og sønderjyske kultur. Som medlemmer af det tyske mindretal ved vi selvfølgelig udmærket godt, at forholdet mellem dansk og tysk ikke altid har været venskabeligt, men som unge sønderjyder ved vi også, at samarbejdet mellem dansk og tysk i Sønderjylland nu til dags er en berigelse for hele regionen.
Omgangen med mindretallet her i grænselandet bliver ofte rundtom i Europa brugt som forbillede på en moderne grænseregion, som har formået at integrere mindretallene og værdsætte dem som noget aldeles positivt. Derfor er det endnu mere mærkeligt, at det lige præcis her i Sønderjylland er så svært at få en respektfuld diskussion om tosprogede byskilte til at finde sted.
Mange ser på vores region som en af de bedste inden for mindretalsbeskyttelse, men alligevel har man i Polen, Kroatien og Slovakiet langt færre problemer med opsætningen af tosprogede byskilte. De ville symbolisere en offentlig anerkendelse af mindretallet. Og nej, selvfølgelig er det ikke et skilt, der afgør om mindretallet bliver værdsat og respekteret, men det ville stadig være et symbol på åbenhed og tolerance overfor Danmarks eneste anerkendte nationale mindretal.
Det er heller ikke vores mening, at alle byskiltene i regionen pludselig skal være tosprogede – de fire store byer – Haderslev/Hadersleben, Aabenraa/Apenrade, Sønderborg/Sonderburg og Tønder/Tondern – ville efter vores mening allerede have en tilstrækkelig repræsentativ virkning. Og for at afkræfte argumentet om, at det ville koste unødvendige skattekroner, så har vi heller ikke noget som helst problem med at skiltene først bliver ændret i takt med at de allivel skal skiftes. Vi håber, at tiden er inde til en fornuftig samtale om muligheden for tosprogede byskilte her i Sønderjylland, for det er helt klart den mest tidssvarende løsning i vores moderne og åbne grænseland.
