Egen Frivillige Brandværn kørte til Holmskovvej igen

Den brændte bygning. Foto; Per Franson.
Den brændte bygning. Foto; Per Franson.
17. oktober 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag eftermiddag blev frivillige brandmænd fra Egen sendt til Holmskovvej i Egen, fordi der kom røg fra den bygning, som brændte i nat.

“Der kom lidt røg og der var lidt gløder og dem fik de slukket”, siger indsatsleder Jesper Grau fra Beredskab Sønderborg til SønderborgNYT.

Natten til tirsdag- kort før klokken 01 – var der brand i den ubeboede toplans villa. Det var en beboer i nabolaget, som ringede 112.

I første omgang var der Egen Frivillige Brandværn, som prøvede på at slukke branden og kort efter blev også Augustenborg, Svenstrup og Nordborg tilkaldt, oplyser Facebooksiden, De Lokale brandværn i Sønderborg Kommune.

Klokken 04 kunne brandmændene køre hjem igen og nu skal politiets teknikere finde årsagen til branden.

Der var ingen personer, der kom til skade i forbindelse med branden.

“Og noget tyder på, branden er startet på 1. salen i villaen”, sagde Chris Thorning Vesterdal fra politiet, som videre fortalte, at der laves brandundersøgelse i morgen, onsdag.

3. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Efterværn for voldsramte fik penge fra Trygfonden

3. maj 2024 Frivillige

Fredag eftermiddag havde Sønderborg Kvinde- & Krisecenter besøg af Mikkel Linnet fra Trygfondens regionale råd – og det var et besøg, der glædede centerleder Maybritt Kay Hinrichsen – mest fordi gæsten havde 80.000 kroner med. “Jeg har taget lidt penge med og vil fortælle, at vi i Trygfonden gerne vil støtte jeeres arbejde for voldsramte […]

Læs mere...