Er du en gevinst for Sønderborghus’ bestyrelse?

30. november 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Den frivillige bestyrelse for Sønderborghus er med til at udvikle og sikre, at Sønderborghus og den daglige ledelse udfolder sit virke indenfor rammerne af de aftaler og retningslinjer huset er underlagt, som henholdsvis regionalt spillested og kultur- og medborgerhus.

Bestyrelsen for Sønderborghus består af fem udpegede medlemmer og to valgte repræsentanter for brugerne. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Sønderborghus, og bestyrelsesmedlemmer er udpeget for en fire-årig periode, skriver husets nuværende bestyrelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udpegning af de fem medlemmer sker på baggrund af kompetencer, så bestyrelsens sammensætning til enhver tid afspejler det nødvendige kompetencebehov i bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsen står foran en ny udpegningsperiode, og ønsker at høre fra interesserede kræfter, der har lyst og motivation til at indgå i bestyrelsen, og være med til videreudvikle og sætte retning for vel nok Sønderborgs vigtigste kulturinstitution.

Der skal udpeges i alt tre medlemmer for perioden 2024-2028.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du lysten og motivation, og har du kompetencer indenfor følgende områder, så hører vi gerne fra dig:

Økonomi, jura og drift

Organisation og ledelse

Kommunikation, markedsføring og medier

Kultur og frivillighed

Musik, branche og spillested

Skriv en motiveret ansøgning, hvor du fortæller hvad du ønsker at byde ind med i bestyrelsesarbejdet, og hvilke kompetencer du mener, er relevante i forhold til Sønderborghus.

Send til: [email protected] senest fredag den 15. december.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eventuelle spørgsmål kan stilles til næstformand René Marc Petersen på telefon 2046 1043.

Sønderborghus er regionalt spillested og kultur- og medborghus med adresse i hjertet af Sønderborg og det er – sammen med ungehuset Mejeriet – et sted med fokus på musikalsk, kreativ og kunstnerisk læring, udvikling, udfoldelse og oplevelser.

Huset afvikler årligt flere end 140 koncerter og arrangementer, ligesom dagligdagen emmer af kreativt liv i værksteder, øvelokaler, sale og café. Ni medarbejdere – sammen med mere end 50 frivillige og en daglig leder – sikrer at både Sønderborghus og Mejeriet kan tilbyde borgere et alsidigt musikalsk, kulturelt og kreativt mødested.