Flere indbrud på landsplan – færre i Sønderborg

Skilt ved byggeplads. Foto: Ole Kæhler
Skilt ved byggeplads. Foto: Ole Kæhler
18. oktober 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Netop offentliggjorte indbrudstal fra Danmarks Statistik viser en mindre stigning på landsplan i antal anmeldte indbrud i årets tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

I tredje kvartal i år blev der på landsplan anmeldt 3.913 indbrud i private hjem, mens det for samme periode i 2022 var 3.819 hjem, der havde indbrud.

Men i Sønderborg er det gået den anden vej.

I tredje kvartal sidste år var der anmeldt 31 indbrud og i samme periode i år, er antallet 27.

Netop nu går vi mod de mørkere måneder, som traditionelt set er indbrudstyvenes travleste periode – og med julen som den tid, hvor mange vender hjem til gennemrodede huse og lejligheder. Derfor er det nu, at man som boligejer skal sikre sig, at tyvene ikke kan skjule sig i mørket og få arbejdsro. Her kan udendørs belysning være en effektiv løsning.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er vigtigt, at tyvene ikke kan gemme sig, mens de forsøger at bryde døre og vinduer op. Sensorstyret belysning, som pludselig tænder, når tyven nærmer sig, har en afskrækkende effekt, og i det hele taget vil en bolig, der er oplyst, øge tyvens risiko for at blive opdaget af en opmærksom nabo. Sensorstyret lys er samtidig en energivenlig og nem løsning fremfor traditionelle udendørslamper, som man er nødt til at have tændt hele døgnet eller som skal tilsluttes et tænd-sluk ur”, siger Britt Wendelboe fra Bo trygt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man kun vil gøre én ting for at sikre sit hus mod indbrud, så er udendørs sensorstyret lys ifølge en engelsk undersøgelse det mest effektive tiltag.

”Og så gælder det naturligvis også om at forsætte det gode naboskab, hvor man holder øje med hinandens boliger og skaber liv i kvarteret. Oplever man noget mistænkeligt, så del det med de andre på vejen og eventuelt i Nabohjælps-appen, så hele kvarteret bliver informeret”.

3. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Efterværn for voldsramte fik penge fra Trygfonden

3. maj 2024 Frivillige

Fredag eftermiddag havde Sønderborg Kvinde- & Krisecenter besøg af Mikkel Linnet fra Trygfondens regionale råd – og det var et besøg, der glædede centerleder Maybritt Kay Hinrichsen – mest fordi gæsten havde 80.000 kroner med. “Jeg har taget lidt penge med og vil fortælle, at vi i Trygfonden gerne vil støtte jeeres arbejde for voldsramte […]

Læs mere...