Flere udrykningskøretøjer kørte til Danfoss

Indsatslederbilen. Arkivfoto: Ole Kæhler
Indsatslederbilen. Arkivfoto: Ole Kæhler
1. februar 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften – et par minutter efter klokken 22 – kørte brandbiler fra Havnbjerg, Nordborg og Egen til Danfoss i Nordborg.

“Der var en eller anden fejl på en kompressor og det gjorde, at vagten i Danfoss’ beredskab ringede. Men heldigvis var det ikke så slemt som frygtet, så vi hjalp bare med at lufte ud og så trillede vi retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder Jeppe Jørgensen til SønderborgNYT.

“Vagten ringede for at være på forkant, hvis det værste skulle ske – og hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt”.