Forældre skal holde øje med deres børns knallerter

26. september 2021 112 Skrevet af: Redaktion

Knallerter… på gangstier… med alt for høj fart… larmende så det ringer for ørerne længe efter.

På bestillinger fra borgere via ‘Bestil en betjent’ kan Syd- og Sønderjyllands Politi se, at rigtigt mange føler, at knallertkørerne skaber utryghed og generer med hensynsløs kørsel og støj.

Derfor har politiet hele tiden indsatser med fokus på utryghedsskabende knallertkørsel.

“Vi ser med stor alvor på, at så mange føler sig udsatte i forhold til knallertkørere”, siger lederen af Færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, vicepolitiinspektør Knud Reinholdt, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indsatserne er ofte betjente på motorcykler, sommetider også på hurtige off-road maskiner, som kan tage turen med ind over stier og grønne arealer, når knallertkørerne forsøger at slippe væk. Ved indsatserne er der et rullefelt med, så knallerterne kan testes for hastighed med det samme.

Hvis betjente stopper knallerter og får mistanke om, at de er ændret for at kunne køre hurtigere, men ikke har rullefelt med, kan knallerterne transporteres ind på en politistation til afprøvning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der er konstruktive ændringer på en knallert og den bliver involveret i et færdselsuheld, så kan det blive rigtigt dyrt, fordi forsikringsselskabet muligvis ikke vil dække skaden og forlange at få erstatningspengene tilbage fra knallertkøreren og hans forældre.

“Ansvarsløsheden hos en del unge drenge er tankevækkende, når man ser dem forsøge at stikke af fra politiet. For hvis de gør det, når de er 17 og kører på knallert, hvad sker der så, når de er 18 og har fået kørekort”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jævnligt ses også bremser, der enten fungerer dårligt eller slet ikke fungere – og lys lige sådan.

“Det kan koste liv eller resultere i et liv med alvorlige handicaps og skader efter en ulykke. Forleden havde vi en indsats i Sønderborg-området. Det gav 25 sager. Alt for mange”, siger Knud Reinholdt.

“Vi kan ikke løse problematikken alene”, siger Knud Reinholdt.

“Forældrene må nødvendigvis lave helt klare aftaler med de unge, når de får lov at få en knallert. Der skal være forsikring på, hjelmen skal bruges, der må ikke være ændringer på den godkendte knallert, og hvis de bliver stoppet af politiet, så standser de selvfølgelig. Det er forældrene, der skal sørge for at få indbygget de rigtige værdier i deres teenagere. Og med deres interesse og blik på adfærden også sørger for at vise, at de mener, hvad de siger”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er et ansvar, der skal tages både for barnet – og for det fællesskab som er generet af dårlig opførsel. Og det samarbejder politiet gerne med forældrene om.  Og imens planlægger vi den næste indsats”, siger vicepolitiinspektøren.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...