Historiker Carsten Porskrog kommer og fortæller om Gråsten Gods

Gråsten Slot. Arkivfoto: Historisk Forening for Gråsten By og Egn
Gråsten Slot. Arkivfoto: Historisk Forening for Gråsten By og Egn
30. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Historisk Forening for Gråsten By og Egn er meget glade for at de i samarbejde med Folkeuniversitetet har fået en så afholdt foredragsholder som Carsten Porskrog Rasmussen til på vanlig vis at øse af sin kolossale historiske viden på efterårsmødet den 16.november kl. 19 i BHJ-Salen i Ahlmannsparken.

Carsten Porskrog om vil fortælle om Gråsten Gods’ historie

Fra senmiddelalderen til 1725 tilhørte næsten hele området mellem Aabenraa, Padborg og Gråsten de mægtige Ahlefeldter. Centrum for dette kolossale gods var oprindelig Søgård, men i løbet af 1600-tallet udviklede Gråsten sig til et nyt hovedsæde, hvor der sidst i århundredet blev bygget et mægtigt slot. Samtidig blev godset gradvis omlagt, så det til sidst omfattede hele 13 herregårde eller store avlsgårde foruden hundredvis af bondegårde og husmandsbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1725 blev hele det mægtige gods solgt på en tvangsauktion, men selve Gråsten med Fisbkæk og Kiding blev købt af hertugerne af Augustenborg, og de næste 125 år var de gråstenske godser en del af disse hertugers besiddelser. I den tid blev hoveriet efterhånden omlagt og afløst, dog ikke uden konflikter, og hertugerne søgte at markere sig som egnens herrer.

Det endte med Første Slesvigske Krig. Bønderne blev derefter selvejere. Gråsten og Fiskbæk kom ganske vist igen i hertugernes eje, men nu som en langt mindre ejendom. Det fik igen ende i 1920, og siden har historien mest handlet om kongefamilie, landbrugsskole og husmænd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Entré er gratis for medlemmer – ikke medlemmer 50 kr. – kage og kaffe 50 kr.

Tilmelding senest to dage før til Lone Jørgensen, [email protected] eller sms til 27 99 98 46 med opgivelse af navn og antal personer

Betaling sker ved døren.