Indbrud i lægehus er opklaret

19. september 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag morgen fik politiet en anmeldelse om et indbrud i Kongevejsparkens Lægehus på Ringgade i Sønderborg.

“Gerningsmanden kom ind gennem en rude i en udestue og var inde i receptionen”, siger Jan Rasmussen fra det lokale politi.

Politiet sikrede en del spor fra stedet.

“Og det gjorde, at vi i løbet af formiddagen kunne sigte og anholde en 46-årig mand fra Sønderborg”, siger politikommissæren.

Den anholdte blev løsladt efter afhøringen.