Byrådssager der handler om nedrivning af huse farves af smag og behag

1. oktober 2019 Politik

Ind imellem er der borgere i lokalområdet, der gerne vil rive en ældre bygning ned, så der i stedet kan bygges nyt. Og sådan et ønske opfyldes ikke, inden der er givet grønt lys fra kommunens forvaltning. For rigtigt mange mennesker er det følsomt, når der gives tilladelse til at rive ned – eller når der ikke gives tilladelse. Og nogle gange er der borgere, der mener, at der kigges mere på ansøgeren end på selve sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forvaltningen forholder man sig nøgternt til selve sagen.

“Sådan en ansøgning kalder vi for en byggesag og drejer det sig om en bygning, der har bevaringsværdi, så skal sagen sendes i høring”, siger Sille M. Dall, der er Plan- og Myndighedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen.

De bygninger, det ikke bare er en formsag at få lov til at rive ned, det kan være bygninger af historisk betydning.

“Derfor skal borgere, arkiver og museer have mulighed for at blive hørt”, siger Plan- og Myndighedschefen.

Bevaringsværdien indgår blandt andet i vurderingen af sådan en sag, og den hænger især sammen med bygningens arkitektur, nærmiljø og historie:

Er bygningen et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik?

Er bygningstypen eller bygningsformen sjælden?

Har bygningen dannet forbillede for andre bygninger?

Står bygningen intakt?

Er udskiftninger og ombygninger tilpasset bygningens udtryk?

Er bygningen betydningsfuld i gadebilledet eller i landskabet?

Den indstilling, som forvaltningen ender med at tage fremlægge for politikerne, er der rigtigt mange, der har en mening om. Det viste sig tydeligt, dengang der blev givet tilladelse til at rive den gamle del af det tidligere teknikum i Sønderborg ned, så der blev plads til at bygge højhuse.

Tager ud og kigger

Når forvaltningen skal behandle et ønske om at rive ned, så bliver der ofte sendt medarbejdere ud og se på bygningen.

“Hvis nu ejeren begrunder en ansøgning med, at tilstanden er så dårlig, at bygningen ikke står til at redde, så tager vi som oftest en byggesagkyndig med ud – og så tager vi billeder, der kan lægges ind i sagen”, siger Line Stephansen til Sønderborg. Hun er bevaringsarkitekt og planlægger.

“Husets tilstand indgår i vurderingen, men vægtes i udgangspunktet ikke ligeså højt, som historien, miljøet og arkitekturen”, siger Line Stephansen, som har bemærket, at Realdanias undersøgelser peger på, at bevaringsværdige miljøer giver boliger en højere værdi.

“Derfor ønsker vi at udvikle de unikke, lokale potentialer i kommunen”.

Vi følger ikke altid forvaltningen

“Når Teknik- og Miljøudvalget skal afgøre sager, hvor det handler om at rive huse ned – eller bygge nyt – så følger vi ikke altid indstillingen fra forvaltningen. Vi drøfter sagerne og tager politisk stilling og det er vores opgave. Ellers kunne forvaltningen jo bare tage beslutningerne”, siger udvalgsformand Aase Nyegaard til SønderborgNYT.

“Det er fordi, det kan handle om smag og behag, at det nogle gange ligner, at vi tager stilling til ansøgeren og ikke selve sagen. Derfor er jeg også tilhænger af, der er nogle lokalplaner, som vi kan styre efter. Lokalplaner siger nemlig, hvad tanken er i de enkelte områder”.

“Det er for eksempel lokalplanen, der gør, at vi i Augustenborg bevarer Hofrådens Hus”, siger udvalgsformanden.

Aase Nyegaard fortæller, at sagerne behandles ud fra de beskrivelser og fotos, der kommer fra forvaltningen.

“Det er ikke alle ansøgere, der inviterer udvalget ud og se stedet eller bygningen”, siger hun.

Selvsyn kan gøre en forskel

I sidste ende er det altså politikerne, der afgør, om der skal gives grønt lys for at en bygning bliver revet ned.

“Vi læser indstillingen fra forvaltningen og i sidste ende er det jo et skøn, der afgør, om vi stemmer for eller imod ønsket om at rive ned”, siger Tage Petersen fra Venstre.

Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti er kendt for at sætte sig virkeligt grundigt ind i tingene, inden han møder i udvalg og byrådssalen siger:

“Tilladelser til nedrivninger er svære at have med at gøre. For eksempel sætter jeg pris på sammenhængende bymiljøer som for eksempel i en del af Vollerup og så vil jeg gøre meget for at de bevares”, siger han.

“Når vi vurderer en sag, så sker det ud fra forvaltningens beskrivelser, anbefalinger og fotos af bygningen”.

“Det sker nogle gange, vi bliver inviteret ud på stedet og det giver jo et andet indtryk end fotos gør”, siger Stefan Lydal.

“Jeg tror, det svære i den slags beslutninger er, at de i bund og grund handler om følelser”, siger Stefan Lydal.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk