Fredag formiddag bød folketingsmedlem Peter Kofod fra Dansk Folkeparti velkommen til en høring, som fandt sted i MultiKulturhuset i Sønderborg. Det er hans partifælle, byrådsmedlem Stefan Lydal, som har del i, at høringen foregik i Sønderborg.
“Jeg hørte, der skulle være en høring om stormflodssikringer og jeg ringede til Peter Kofod og foreslog, den blev holdt her i Sønderborg, hvor stormfloden ramte hårdt. Vi har snakket meget om stormfloden i Byrådet og vi har vendt mange forslag til, hvordan vi sikrer kysten. Har I nogle forslag, så lade os endelig høre dem. Nogle gange er vi politikere jo lidt fantasiforladte, så gode ideer er velkomne”, sagde Stefan Lydal.
“Når det gælder politik, så er der ingen copyright og jeg vil stjæle gode ideer og forslag, som kommer frem under høringen og tage dem med til Christiansborg”, sagde Peter Kofod og gav ordet til Venstres byrådsmedlem, Ellen Trane Nørby, som også er 2. viceborgmester.
“Det var en 100-års hændelse, som ramte os. Vi kan vente flere af den slags – og vi står nu og kigger ind i en regning på 80 millioner kroner, som vi skal betale. Og den regning kom i kølvandet på flere voldsomme sparerunder”, sagde Ellen Trane Nørby.
“Sønderborg Kommune har 250 kilometer kyst og oprydningen efter stormfloden er klaret. Nu skal vi se på, hvordan vi kan beskytte os. I vores område er der mange huse og sommerhuse, som blev ramt. De er private, men de har en samfundsværdi”.
“Skal vi sikre hele kommunen, så bliver det rigtigt dyrt og hændelser som stormflod kan vi ganske enkelt ikke beskytte os imod”, sagde Sønderborgs 2. viceborgmester.
Der er ikke penge nok
“Regeringen har frem til 2027 sat 1,3 milliarder kroner af til klimatilpasninger og det er slet ikke nok. Forsikringsbranchen udbetaler omkring en milliard i erstatninger efter stormfloden og i 2022 investerede forsikringsbranchen 368 millioner i forebyggende tiltag”, sagde Pia Holm Steffensen fra Forsikring & Pension.
“Og nu hvor mediernes gule bjælker er væk, så kan politikerne ikke score flere stemmer på at tale om stormflod og højvande – og så bliver emnet taget op næste gang, vi står midt i en lignende hændelse”.
“I kommunerne kan de begynde at snakke om, om der er steder, hvor vi ikke skal bo – og hvad der skal ske med de mennesker, som har boliger de steder”, sagde hun.
Fælles ansvar
Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd var også inviteret til at komme med nogle ord og han fortalte, der er boliger, som ligger risikabelt.
“Så politikerne på Christiansborg må finde ud af, hvornår det fælles ansvar stopper. De skal også lette sagsgangen, når der søges om tilladelse til at lave klimabeskyttelse. På Fanø ville beboerne forhøje diget, men de fik ikke lov. Altså vil deres huse komme under vand, når den næste stormflod eller ekstre højvande kommer. Her synes jeg, der skal vises hensyn til de mennesker, som bor i området”.
Han synes også, at det er alt for lidt penge, som regeringen har sat af til klimasikring.
“De penge, som er sat af, de sejler væk med den første bølge, når den næste stormflod kommer. Der skal laves en finansering, hvor kommuner og stat går sammen, så den enkelte kommune eller grundjer ikke står alene”, sagde Steffen Damgaard.
En sag fra det virkelige verden
Mommark Marina var den havn i landet, som blev hårdest ramt af alle, da stormfloden kom bragende. Det sagde Carsten Koch, som ejer marinaen. Den købte han i 2013 af kommunen for tre millioner kroner og siden er der investeret fem millioner.
“Dengang, stormfloden blev varslet, fulgte vi meget med i vejrudsigter og læste også alle meldinger fra det lokale beredskab. Men vandstanden ville ikke give problemer, så jeg fløj på ferie med familien”, fortalte Carsten Koch. Men det blev mere voldsomt end han og andre havde forestillet sig.
“Der fulgte også en storm med, så en vandstand på godt to meter, blev til bølger på op til 3,5 meter, der væltede ind over marinaen”, sagde han. Der kom alvorlige skader på marinaen og restauranten blev også ramt.
“Bygningen havde vi skærmet med store containere og det viste sig at være en dårlig idé. Havde vi ikke gjort det, ville bygningen have været helt smadret og så ville vi få alt dækket af stormskadepuljen og lige nu står vi der, hvor vi ikke aner, hvad vores egne forsikringer og stormskadepuljen vil dække”.
“Alle forsikringstagere betaler til stormflodspuljen. Vi alle indbetaler 40 kroner om året – og havde vi i stedet betalt 42 kroner, så havde der været penge til at dække skaderne i de danske havne, som blev ramt. Så måske skulle vi til fremover betale hver 100 kroner om året til den pulje”, sagde Carsten Koch.
I Mommark Marina er der et omsætningstab, som ikke dækkes. Der er lønudgifter, som heller ikke dækkes. Indtil videre er der brugt 1, 5 millioner kroner på stormfloden – og der er stadig store skader.
Peter Kofod takkede for de input, der kom fra oplægsholderne og også fra de omkring 40 tilhørere, der havde fundet vej til MultiKulturhuset.
“Jeg vil rejse en debat om klimasikringer i Folketinget, men der kommer nok til at gå et par måneder. Og det er jo fint, fordi jeg så får gjort de andre politikere opmærksomme på, der stadig er en udfordring”, sagde han.
Du kan SE BILLEDER HER.
