Malede grafitti fordi der er for få anarkister i Danmark

13. november 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag eftermiddag blev der ringet efter politiet fra Nørregade i Augustenborg, hvor en lokal mand var i gang med at male grafitti på en mur.

“Takket være et godt signalement fik patruljen fat i manden og han erkendte, at det var ham, der havde spraymalet blandt andet et anarkistlogo på muren”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg og han tilføjer:

“Gerningsmanden forklarede, at han malede logoet, fordi der er for få anarkister i Danmark”.

Betjentene sigtede manden for at have malet grafitti og de tjekkede hans lommer.

“Der fandt de en kniv, som han så også sigtes for at have med”.