Omdanner CO2 fra biogasanlægget i Glansager til grøn energi

Biogasanlægget i Glansager. Foto: Ole Kæhler
Biogasanlægget i Glansager. Foto: Ole Kæhler
9. november 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Tidens største udfordring er de ubegribelige mængder CO2, som vi leder ud i atmosfæren hver evig eneste dag, og som får floder til at udtørre og verdenshavene til at stige. Aktuelt fylder manglen på gas dog mindst lige så meget i både mediebillede og folks bevidsthed. Derfor kunne man argumentere for, at der ville være tale om det største mirakel siden Jesus forvandlede vand til vin, hvis man kunne omdanne CO2 til naturgas. Men det kan man faktisk, skriver SDU.

Ph.d.-studerende Brian Dahl Jønson har arbejde på projektet de seneste tre år, hvor hans fokus har været på at skalere teknologien op.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er gået rigtig hurtigt. Vi begyndte med kolber på blot 0,3 liter i laboratorierne, men siden er det gået skridt for skridt. Først skabte vi en 8-liters reaktor, efterfulgt af to store 1.000-liters-pilot-reaktorer. Vi har bevist, at det fungerer. Derfor er vi nu i gang med at opbygge et demoanlæg i stor skala på Glansager Biogas i Sønderborg”.

Demoskalaanlægget kommer til at være på tre gange 400 kubikmeter. Potentialet er enormt for Nature Energy, som årligt vil kunne spare 200.000 ton CO2, ved fuldskalaanlæg på alle deres biogasanlæg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det svarer til den udstødning som 55.000 personbiler udleder på et år.

Forvandler CO2 til grøn energi

SDU-forskere er klar med en storskala-model, som omdanner CO2 fra biogasanlæg til biometan – populært kaldet grøn gas. På trods af status som grøn energikilde, så udleder biogasanlæg nemlig store mængder CO2. Cirka 40 procent af den gas, som skabes i biogasanlæg, er CO2, som futter ud ad skorstenen og direkte op i atmosfæren. Indtil nu. Nu kan forskerne nemlig indfange den overskydende CO2 og forvandle den til grøn energi, som kan indgå i det almindelige gas-net og erstatte den fossile gas

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom det næsten lyder for godt til at være sandt, så er der ikke tale om et mirakel som ved brylluppet i Kana, men derimod om forskning på højt plan. Videnskab, kort sagt.

Forskerne har i samarbejde med virksomhederne Nature Energy og Biogasclean udviklet et rislefilter, som forvandler den overskydende CO2 til grøn gas. Et rislefilter kender du måske, hvis du har din egen havedam, men derudover er det en kendt teknik, som landets vandværker og rensningsanlæg benytter. Der er tale om et biologisk filter, som ikke blot er mindre energikrævende, men også mere effektivt og miljøvenligt end andre kendte metoder til at omdanne CO2 til grøn gas.

Artiklen fortsætter under annoncen