Optakt til håndboldbraget mellem SønderjyskE og Flensburg Handewitt

16. august 2023 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften var der en rigtig stor håndboldoplevelse i Broager Sparekasse Skansen, hvor SønderjyskEs håndboldherrer havde besøg af stjernerne fra Flensburg Handewitt. At der var tale om en stor oplevelse, det vidner de godt 2200 tilskuere om.

“Danfoss er hovedsponsor for begge hold og det er jo dejligt, at de bakker op om landsdelen – og i dag gør Danfoss det med en Showkamp mellem de to hold. Anledningen er, at Danfoss bliver 90 år i år”, sagde direktør Kim Poulsen fra SønderjyskE herrehåndbold.

Inden kampen blev fløjtet i gang, blev der overrakt en indrammet klubtrøje fra begge håndboldholdene til repræsentanter fra Danfoss.

Inden kampen kunne der hygges og handles på området foran hallen – og der blev solgt rigtig mange ringridere, fadøl – og en del håndboldtrøjer.

Du kan SE BILLEDER HER.