Påvirkede bilister anholdt

19. april 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til onsdag – klokken 00:10 – standser politiet en 46-årig mand fra Sønderborg, som kørte i bil på Grundtvigs Allé.

Betjentene mistænkte ham for at være påvirket af euforiserende stoffer, så han blev sigtet og anholdt.

“Vi lånte lidt blod fra ham og resultatet af blodprøven vil vise, om han var påvirket”, siger Keld Jørgensen fra Politiet.

Klokken 02:45 blæste en 21-årig kvinde fra Sønderborg  alkoholmetret op over det tilladte.

“Hun blev standset, da hun kom kørende i bil på Alsgade og i bilen blev der desuden fundet 2,2 gram hash. Derfor vil blodprøven blive tjekket for både alkohol og euforiserende stoffer”, siger Keld Jørgensen.