Politiet søger vidner til bilbrandene bag Fitness Syd

Brandfolkene slukker nattens bilbrand. Bachs FOTO
Brandfolkene slukker nattens bilbrand. Bachs FOTO
26. juni 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politi søger vidner til to bilbrande, som kan være påsat af en eller flere personer.

Politiet fik natten til fredag klokken 03.42 en anmeldelse om brand i fire biler, der stod parkeret ved et autoværksted bag Fitness Syd på Grundtvigs Allé, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Natten til mandag – klokken 01.05 – kom der igen en anmeldelse om brand på samme adresse. Denne gang i to parkerede biler.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at der kan være tale om påsatte brande i begge tilfælde og at der kan være tale om samme gerningsperson eller -personer. Politiet vil derfor gerne høre fra vidner, der har set noget i området omkring Grundtvigs Allé både natten til fredag og natten til i dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vidner kan ringe til politiet på telefon 1-1-4.