Skoleleder Iben Vind-Hansen er glad for at være en del af Humlehøj-Skolen

2. marts 2021 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Iben Vind-Hansen har været skoleleder på Humlehøj-Skolen i godt en måned og Coronaen gør, at hun endnu ikke har mødt de fleste af de lærere, som hun er chef for.

“Men jeg har været rundt i de klasser, som er på skolen. Så har eleverne set ‘giraffen’ og jeg har set eleverne og deres lærere”, siger skoleleder Iben Vind-Hansen, som kommer fra en stilling som viceskoleleder i Aabenraa.

“Skolen i Aabenraa har den samme elevsammensætning, som Humlehøj-Skolen har og det er den, jeg synes er så spændende”, siger skolelederen, der havde noteret sig, at skolen er meget bedre end sit rygte.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal være meget bedre til at fortælle om alt det, som vi gør, fordi det er vigtigt at vide, at Humlehøj-Skolen løfter eleverne fagligt. De allesammen bliver – uanset udgangspunktet – fagligt bedre”.

Sportslinier skal være mere synlige

Hvis en dreng eller pige er vild med sport, så ligger det lige til højrebenet at blive elev på Humlehøj-Skolen, hvor der er sportslinier med virkeligt dygtige trænere.

“Vi har fodbold, håndbold, svømning, tennis og multisport”, siger Iben Vind-Hansen og tilføjer, at de professionelle trænere er fra FC Sønderborg, Sønderjyske Håndbold, Sønderborg Tennisklub og den lokale svømmeklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi har fantastiske udendørsområder, idræts- og svømmehal”, siger hun.

Tilflyttere, som skal have meldt deres børn ind i en skole ser på skolens hjemmeside, at der er sportslinier på Humlehøj-Skolen.

“Og vi skal blive meget bedre til at fortælle om sportlinierne til alle dem, der i forvejen bor i Sønderborg”.

Fokus på trivsel

I en skoleklasse er hver enkelt elev en del af et fællesskab.

“Og her på skolen har vores elever det godt med hinanden, selvom de er fra forskellige kulturer”, siger Iben Vind-Hansen og tilføjer, at det indimellem sker, at en enkelt elev har ondt i trivslen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men så kobler vi eksempelvis Michael Vogensen på og han er virkelig god til det med det sociale og det er der flere andre medarbejdere, der er”, siger skolelederen.

For hende er det vigtigt, at eleverne trives, når de går i skole.

“Hvis ikke de har det godt med at gå i skole, så giver det ikke mening for dem at være her. Derfor møder vi hver enkelt der, hvor han eller hun er, så det bliver muligt for ham eller hende at opleve succes”.

“Og heldigvis vil forældrene til skolens børn gerne samarbejde”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samarbejde på tværs

Ved Humlehøj-Skolen ligger der en daginstitution og børnene derfra er sammen med skoleelever i nogle bevægelsesfag og gevinsten er mere end blot at få rørt sig.

“Det gør det mindre utrygt at skifte fra børnehave til 0. klasse”, siger Iben Vind-Hansen og hun fortæller, at det ikke alene er daginstitutionen, som Humlehøj-Skolen arbejder sammen med.

“Vores 3. klasser lærer at spille trompet i et samarbejde med Sønderborg Musikskole. Jeg synes, det er alletiders at børn lærer at spille på et instrument. Musik bidrager med rigtigt meget godt”, siger skolelederen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også mellemtrinnet i skolen lærer af samarbejdspartnere udenfor matriklen.

“I et samarbejde med Danfoss, Dalsmark Plejehjem og Hotel Sønderborg Strand kommer eleverne ud og ser, at der er mange jobmuligheder, som er opnåelige, selvom de ikke først tager tre år i gymnasiet”, siger Iben Vind-Hansen.

Humlehøj-Skolen hjælper også eleverne i udslusningsklasserne.

“Vi gør os umage med at hjælpe udslusningseleverne videre til en ungdomsuddannelse og vi gør os umage med at fortælle om de mange muligheder som håndværker, pædagog, lærer, pædagogisk assistent, landbrug og meget andet, hvor man ikke først skal have en studenterhue. Først når en elev vil læse i fem år eller mere på en videregående uddannelse, så skal turen starte i gymnasiet”, forklarer Iben Vind-Hansen.

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...