Tysk og bæredygtighed på skemaet i Det Blå Gymnasium

Laura, Anne-Sopjis og Caroline. Foto: Det Blå Gymnasium
Laura, Anne-Sopjis og Caroline. Foto: Det Blå Gymnasium
28. november 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Projektet ’Bæredygtighed globalt og lokalt’ på Det Blå Gymnasium nåede forleden en milepæl, da forløb nr. 30 blev afviklet. Det var Tilde Dam Nielsen, som underviser i tysk, der sammen med to andre undervisere, havde sat fokus på bæredygtighed ud fra to perspektiver om, hvilke muligheder virksomheder har for at bidrage til et mere bæredygtigt fokus og ikke mindst, hvad den enkelte kan gøre for at være og handle bæredygtigt.

Under hele forløbet har elevernes egne erfaringer med emnet bæredygtighed været inddraget, og underviserne har forsøgt at lægge op til refleksion over emnet for at gøre det virkelighedsnært, aktuelt og relevant. Som et konkret eksempel skulle eleverne forholde sig til, hvorfor Det Blå Gymnasium er en verdensmålsskole, og hvordan vi arbejder med bæredygtighed på skolen til hverdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Caroline, Laura og Anne-Sophie, der er elever i 2gE, har lært meget af projektet.

”Vi har bl.a. arbejdet med emnet mad og undersøgt kantines arbejdsgange og håndtering af overskydende mad. Det har været spændende at komme lidt ind bag facaden og se, hvordan de i Sønderborg samarbejder med køkkenet i Mommark om at minimere madspild”, siger Laura i en pressemeddelelse.

”Vi har også arbejdet med bæredygtige virksomheder i Tyskland og tyske apps, hvor man for eksempel kan finde opskrifter på mad med de rester, man har i køleskabet, og så har vi fundet en tysk udgave af Greta Thunberg”, fortsætter Anne-Sophie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bidrager selv

Også når det gælder eget bidrag til at handle bæredygtigt, har det sat nogle tanker i gang.

”Jeg affaldssorterer, men måske kunne jeg gøre noget mere. Det har jeg helt sikkert fået mere fokus på efter projektet, selvom jeg ikke bliver en ny Greta Thunberg”, siger Caroline.

Som afslutning på projektet producerede eleverne en film, hvor de – på tysk – fortalte om og reflekterede over skolens, men også deres egne, initiativer for at integrere bæredygtighed i hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under hele projektet har perspektiverne været sat i spil med et udvalg af tysksprogede tekster, så eleverne kunne få en oplevelse af og indsigt i emnet fra et tysk perspektiv.  Der har her været særligt fokus på, hvordan tyske virksomheder inddrager behovet for at tænke bæredygtigt i deres strategi og udbud.

Projektet indebærer et samarbejde med fem gymnasier fra regionen om at lave nye undervisningsmaterialer samt kontakt til virksomheder og folkeskoler. Formålet med projektet er at bevidstgøre eleverne om, at forbedre deres tyskkundskaber og i bred forstand have fokus på, at det er en sikker og meget fremkommelig karrierevej, særligt når man bor i grænselandet.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...